Dansk Industri bekymret for rejseregler: Efterlyser konkret plan

Forretningsmøder er fritaget fra rejseregler, men ifølge Dansk Industri møder virksomheder fortsat problemer med at få kandidater ind i landet til jobsamtaler.
EU-Kommissionen retter i et brev til regeringen kritik af de danske rejseregler, oplyser Justitsministeriet i en mail til Børsen. | Foto: Yves Herman/REUTERS / X00380
EU-Kommissionen retter i et brev til regeringen kritik af de danske rejseregler, oplyser Justitsministeriet i en mail til Børsen. | Foto: Yves Herman/REUTERS / X00380

EU-Kommissionen har kritiseret Danmark og en række EU-lande for at have indført for vidtgående rejseregler, og den opfattelse deler Dansk Industri, siger branchedirektør Michael Svane til Børsen.

Direktøren mener, det er positivt, at forretningsmøder ses som et anerkendelsesværdigt formål, men danske virksomheder møder fortsat problemer med at få kandidater ind i landet til jobsamtaler, fortæller branchedirektør Michael Svane til Børsen.

"Vi er helt med på, at man stiller krav om test. Men hvorfor kan man så ikke komme ind i landet og gennemføre en jobsamtale? Det er der mange virksomheder, der spørger om. Hvis man f.eks. skal ansætte en ny direktør, så vil bestyrelsen gerne møde kandidaterne," siger DI-direktøren.

Han tilføjer, at DI er bekymrede for udsigterne, og at man efterlyser en plan for, hvordan Danmark med tiden skal håndtere mobilitet, rejse- og grænsespørgsmål.

EU-kommissær kritiserer generelle rejseforbud: "De er meget forstyrrende"

Mink-smitte stopper al rejse fra Danmark til Storbritannien 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også