Det mindsker økonomisk ulighed, når flere lønmodtagere melder sig ind i en fagforening, konkluderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i ny analyse i anledning af Arbejdernes Internationale Kampdag. Det skriver Dagbladet Information.

Stiger andelen af lønmodtagere, der er medlem af en fagforening, med ti procentpoint, vil den fattigste halvdel af befolkningen få en 3,6 procent større andel af den samlede indkomst, slår analysen fast.

I analysen sammenlignes data fra en række OECD-lande. Her ligger Danmark og de andre nordiske lande i top. USA er derimod et af de lande med både mest ulighed, og hvor lønmodtagerne er mindst organiserede. I 2018 var blot 10,5 procent af de amerikanske lønmodtagerne organiserede, mens 13,5 procent af indkomsten tilfaldt befolkningens fattigste halvdel.

Senioranalytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Jon Nielsen understreger, at der er tale om en årsagsbestemt sammenhæng.

"Det er efter alt at dømme betydningen af et stærkt, kollektivt overenskomstsystem, der driver effekten. Med aftaler som dækker en bred del af arbejdsstyrken, så de svageste kommer med i nogle stærke overenskomster og får nogle beskyttede lønforhold," siger han til Information.

Analysen kan ikke med sikkerhed fastslå, hvor stor effekten er i det danske samfund. Men sammenligner man uligheden med graden af organisering, var det i 1995 75,9 procent af de danske lønmodtagere, der var organiserede i en fagforening. Samtidig tilfaldt 26 procent af den samlede indkomst den fattigste halvdel af befolkningen. I 2018 var 66,5 procent med i en fagforening. Her var den fattigste halvdel af befolkningens andel af indkomsten faldet til 23 procent.

Må ikke blive sovepude

Information har fremlagt analysen for Bent Greve, der er professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet. Han bakker analysens konklusioner op:

"Det er det, litteraturen viser. At i de lande, hvor man har haft en høj organisationsgrad og en stærk fagbevægelse, som har kunnet afbalancere arbejdsgivernes ønsker og markedets kræfter, der har man en højere grad af lighed," siger han til Information.

Også Birthe Larsen, der er Lektor ved Økonomisk Institut på CBS, finder konklusionen sandsynlig. Alligevel må den danske model ikke blive en sovepude, mener hun og henviser til lønforskellene mellem de traditionelle kvinde- og mandefag.

Desuden er en del af befolkningen ikke organiseret og derfor ikke garanteret en bestemt mindsteløn. Birthe Larsen ser ikke en lovbestemt mindsteløn som et bedre alternativ i en dansk kontekst. På et internationalt plan kan en mindsteløn til gengæld være en gevinst for ligheden.

"Man har jo brugt de gode effekter ved høj organiseringsgrad som et argument for, at man ikke skulle arbejde for en fælles minimumsløn i for eksempel EU. Men der kan jo godt være mange lande, der har brug for en minimumsløn," siger hun til Information.

I analysen har man frasorteret faktorer, der kan have betydning for uligheden i det enkelte land, så disse ikke påvirker resultatet. Konklusion stemmer desuden overens med en undersøgelse foretaget af Den Internationale Valutafond fra 2015.

(Denne artikel er videreformidlet af Ritzaus Bureau på vegne af Information)

IMF foreslår øget beskatning af rige efter pandemi 

Burgerdirektør: Dansk vejr udgør en for stor trussel for udendørsservering

Står verden på tærsklen til de brølende 2020’ere?