Partier kræver svar i sag om Bavarian-vaccine: "Helt oplagt" at staten investerer

Man må gøre, hvad der er muligt for at bevare en vaccine på dansk jord, lyder det fra flere af Folketingets partier, der vil have regeringen til at investere i lovende Bavarian-vaccine.
Både Enhedslistens coronaordfører, Peder Hvelplund, og DF's Liselott Blixt ser en fordel i, hvis regeringen investerer i Bavarian Nordics vaccine. | Foto: Jens Dresling
Både Enhedslistens coronaordfører, Peder Hvelplund, og DF's Liselott Blixt ser en fordel i, hvis regeringen investerer i Bavarian Nordics vaccine. | Foto: Jens Dresling

Det er helt oplagt, at den danske stat investerer i en "lovende" vaccinekandidat som Bavarian Nordics, lyder det fra flere af folketingets partier, skriver Børsen.

"Investeringen giver mulighed for også at stille krav om modydelser, og jo tidligere man går ind i processen og investerer, des større mulighed har man netop for at kunne det. Så, der synes jeg, det er helt oplagt, at den danske stat også går ind og investerer med krav om modydelser til gengæld for den investering," siger Enhedslistens coronaordfører, Peder Hvelplund til Børsen.

Meldingen kommer oven på historien om, at Bavarian Nordic overvejer et salg af sin lovende vaccine mod coronavirus, fordi det danske firma mangler penge til et afgørende fase 3-studie, inden vaccinen kan blive godkendt af eksempelvis det europæiske lægemiddelagentur, EMA.

Også Dansk Folkeparti mener, at regeringen bør gøre, hvad man kan for at holde en coronavaccine på danske hænder, mens De Radikale og Konservative vil have afklaret med sundhedsministeren, hvor regeringen står i sagen.

Tilbage i marts udtalte sundhedsminister Magnus Heunicke på et samråd i Folketinget, at regeringen var i gang med at forberede en statslig investering i vaccinen fra Bavarian Nordic.

Børsen har forsøgt at få en kommentar fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S), og her lyder det fra Sundhedsministeriet, at man fortsat er ved at afklare "om og evt. hvordan regeringen kan støtte udviklingen af en dansk vaccinekandidat som et led i regeringens vaccinestrategi".

Vaccineprofessor: For sent at lokke Pfizer og Moderna til dansk produktion

Tre udenlandske giganter overvejer vaccineproduktion i Danmark 

Pfizer giver Mette Frederiksen kold skulder: Afviser vaccineproduktion i Danmark 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også