Første fly med vacciner letter fra Rumænien torsdag morgen

Et dansk eksperthold har tjekket opbevaring og frysere før transporten af vacciner fra Rumænien til Danmark. Opdateret.
Foto: Dado Ruvic/REUTERS / X02714
Foto: Dado Ruvic/REUTERS / X02714
AF RITZAU

De sidste coronavacciner i handlen mellem Rumænien og Danmark forventes at lande i Danmark fredag.

Det oplyser Statens Serum Institut (SSI).

SSI forventer, at samtlige 1,17 millioner vacciner, som Danmark køber fra Rumænien, ankommer til Danmark i løbet af de kommende dage.

Rumænien har overskud af vacciner, da landet ikke har haft lige så stor succes med at få deres befolkning vaccineret som forventet. Derfor har Danmark og Rumænien indgået en aftale om, at Danmark kan købe en andel af vaccinerne.

Efter planen skal tre fly pakkes med vacciner og flyve fra Rumænien til Danmark. Det første fly skal lette torsdag morgen, det andet torsdag aften, og det tredje fly skal ankomme i Danmark fredag.

Herefter er der et arbejde i at få fordelt vaccinerne ud til regionerne, som står for vaccination af den danske befolkning.

Det vil ske over de næste par uger, oplyser SSI.

"Vi regner med, at vaccinerne vil komme ud til regionerne i løbet af de næste par uger," skriver SSI på Twitter.

Danmark har et eksperthold i Rumænien, der har tjekket opbevaring og frysere, der er nødvendige for, at vaccinerne kan transporteres og bruges i Danmark, oplyser SSI.

Samlet set har 56 procent af danskerne fået mindst et vaccinestik. 32 procent - næsten hver tredje dansker - er færdigvaccineret.

Ifølge den nuværende vaccinationskalender forventes de sidste stik at blive givet i midten af september 2021.

Sundhedsstyrelsen forventer dog at opdatere vaccinationskalenderen torsdag.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har udtalt til TV2, at han forventer, at kalenderen bliver rykket frem med omkring to uger.

I det danske vaccinationsprogram bruger man to vacciner mod coronavirus. Vaccinen fra Pfizer-BioNTech, som er den, der er indkøbt fra Rumænien, og vaccinen fra Moderna.

Desuden kan danskere frivilligt modtage vaccinen fra Johnson & Johnson, som kun kræver ét stik, før man er immun.

Danmark køber over 1,1 million vacciner fra Rumænien

EU-agentur vil fremrykke andet stik for at tæmme variant 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også