Messerschmidt: Jeg fortsætter på Christiansborg

Trods dom på seks måneders betinget fængsel vil Messerschmidt fortsætte i Folketinget. Dommen er anket.
Foto: Martin Sylvest
Foto: Martin Sylvest
AF RITZAU

DF-næstformand Morten Messerschmidt vil fortsætte på sine politiske poster for Dansk Folkeparti. Det siger han efter en dom på seks måneders betinget fængsel.

Morten Messerschmidt henviser til, at han har anket sagen. Dermed er dommen ikke endelig:

"Jeg er overrasket over dommen. Jeg havde hele vejen igennem troet på, at jeg ville blive frifundet. Det er også derfor, at vi omgående anker dommen."

"Nu har jeg brug for at synke tingene og læse dommen. Og så venter der en ny omgang i landsretten, hvor jeg vil gå efter frifindelse."

"Dommen er ikke endelig, for den er anket. Derfor vil jeg fortsat bestride mine politiske hverv," siger Morten Messerschmidt.

Han svarer ikke på spørgsmålet om, hvorvidt det er aftalt med DF-formand Kristian Thulesen Dahl, at han kan fortsætte i Folketinget.

Efter dommen ønsker Morten Messerschmidt heller ikke at gå dybere ind i sine forklaringer i retten.

"Der har været rig lejlighed for medierne til at referere fra sagen. Lad os sige, at det var det, og så tager vi resten i landsretten," siger Morten Messerschmidt.

Dommeren lagde vægt på de vidneudsagn, der var kommet fra dine partifæller. Han lagde især vægt på udsagnet fra Peter Skaarup, der sagde, at der ikke var en EU-konference på tapetet i de tre dage, sommergruppemødet varede. Hvad tænker du om de udsagn, der kom fra dine partifæller?

"Det tror jeg, at jeg vil tale med mine partifæller om, og så må vi jo se på tapeterne der," siger Morten Messerschmidt.

Han fastslår, at sagen er anket, fordi han regner med at blive frifundet i landsretten.

"Det er første gang, ikke bare i Danmark, men i hele EU, at man fortolker det EU-retsgrundlag, som regulerer de europæiske partier. Derfor er jeg forundret over, at man her er kommet frem til den afgørelse," siger Morten Messerschmidt.

 

Thulesen Dahl: Messerschmidt kan fortsætte sit arbejde

Hans Engell: Dommen kan betyde farvel til Messerschmidt 

Messerschmidt idømt seks måneders betinget fængsel 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også