PolicyWatch

Blå blok revser minister for manglende minkafklaring

En afklaring på, hvornår minkavlere igen kan genstarte produktionen, burde have været kommet for længst, mener flere blå partier. Konservative kalder minister i samråd.

Landbrugsminister Rasmus Prehn lovede i den seneste uge, at en beslutning vil blive truffet snart. | Foto: René Schütze

Det har vakt kritik hos flere blå partier, at der endnu ikke er kommet en afklaring på, hvorvidt minkavlere kan genoptage erhvervet i 2022.

Det skriver Altinget.

Da en lang række partier blev enige om en erstatningsaftale til minkavlerne i januar, blev der samtidig vedtaget en dvaleordning til de minkavlere, der vil genoptage erhvervet i 2022.

Landbrugsminister Rasmus Prehn lovede i den seneste uge, at en beslutning vil blive truffet snart, men en afklaring burde have kommet for længst, mener partierne Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti.

"Der skal komme en afklaring nu. Regeringen har helt åbenlyst ikke viljen til at holde hånden under en fremtidig produktion, netop på grund af avlsdyr og på grund af, at det kræver en afklaring nu. Derfor skulle man aktivt have opsøgt SSI med spørgsmålet om, hvad SSI ville have anbefalet, at rammerne for fremtidig minkavl i Danmark skulle være," siger Thomas Danielsen, der er jagtordfører for Venstre, til mediet.

Selvom Konservative ikke var med i aftalen om erstatning til minkavlerne, så fortæller partiets landbrugsordfører Per Larsen, at han har kaldt Rasmus Prehn i samråd d. 27. oktober om sagen.

Utilfredsheden kommer ikke blot fra oppositionen, men også for branchen selv, hvor formand for Danske Minkavlere Tage Pedersen er rasende.

Formanden for brancheforeningen Danske Minkavleres vrede er rettet mod landbrugsminister Rasmus Prehn (S). Det skyldes, at DR fredag kunne berette, at ministeren ifølge Statens Serum Institut ikke har bedt om en opdateret risikovurdering, der skal se på, om det er forsvarligt at genoptage minkdrift i Danmark til næste år.

Landbrugsministeriet oplyser til AgriWatch, at folketingets partier tirsdag den 28. september er inviteret til politiske drøftelser om hold af mink fra 2022. Her vil en opdatering af sundhedsmyndighedernes risikovurdering blive fremlagt.

Mere fra PolicyWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier