SF vil forlænge aftale så corona-hjælpere ikke modregnes i pension

Pensionerede sundhedsarbejdere har i coronakrisen hjulpet til for at aflaste sundhedspersonalet.
Pia Olsen Dyhr (SF) mener ikke, at pensionister, som hjælper til under coronakrisen, bliver modregnet i deres pension. | Foto: CLAUS FISKER
Pia Olsen Dyhr (SF) mener ikke, at pensionister, som hjælper til under coronakrisen, bliver modregnet i deres pension. | Foto: CLAUS FISKER
AF RITZAU

Folketinget bør allerede nu forlænge den aftale, som sikrer, at pensionister, der er covid-19-hjælpere, ikke modregnes i deres pension.Det siger SF-formand Pia Olsen Dyhr. Aftalen udløber ved årets udgang.

"Ordningen for 2021 løber snart ud, og med det vaccinationsbehov, der vil være langt ind i 2022, kan vi lige så godt allerede nu fortælle de mange, der har meldt sig, at ordningen fortsætter. Og at man ikke straffes økonomisk for at bistå midt i denne meget vanskelige situation," siger Pia Olsen Dyhr i en skriftlig kommentar.

Under coronakrisen har regeringen og myndighederne opfordret eksempelvis pensionerede sundhedsarbejdere til at hjælpe til under den ekstra belastning af sundhedsvæsnet og plejesektoren.

Men det førte i første omgang til, at pensionisterne, som hjalp til, blev modregnet indtægten i deres pension. Det gjaldt modtagere af folkepension, førtidspension og seniorpension over et vist beløb.

Den udskældte ordning blev sløjfet tilbage i februar. Her indgik regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, SF, De Radikale, Enhedslisten og Nye Borgerlige aftalen, som sløjfede modregningen.

Den sker heller ikke, hvis pensionistens ægtefælle eller samlever har fået højere indtægt på baggrund af ekstra arbejde relateret til pandemien.

Ved at forlænge aftalen mener Olsen Dyhr, at man kan sikrer den fornødne hjælp til sundhedsvæsnet, der fortsat er under pres.

"Lige nu forsøger vi at presse regeringen til at give en milliard kroner ekstra til sundhedsområdet her og nu. Det er en god start. Men det er først og fremmest hænder der mangler," siger Olsen Dyhr.

Hun tilføjer, at pengene ikke må tages fra den akutpakke til sundhedsvæsnet, som i øjeblikket drøftes ved finanslovsforhandlingerne.

Knap 30.000 har søgt om Arne-pension

Enhedslisten tror på ekstra penge til sundhedspersonale 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også