Eksperter: Henriksens grundlovsændring har lange udsigter
Hvis Martin Henriksen bliver formand for Dansk Folkeparti, vil han som en af sine mærkesager have ændret Grundloven, så det fremover ikke bliver muligt for udlændinge at modtage sociale ydelser i Danmark.
Men det er lettere sagt end gjort, lyder det fra to eksperter i jura og forfatning.
Det kræver nemlig ikke kun, at politisk flertal er for ændringen. Herefter skal der udskrives nyvalg, hvorefter også det nye Folketing skal stemme for.
Og endelig skal forslaget sendes til folkeafstemning, hvor mindst 40 procent af de stemmeberettigede skal stemme ja - uanset hvor mange, der møder op ved stemmeboksen.
"Danmark er et af de værste lande verden at ændre forfatning i, så allerede der vil han formentlig løbe panden mod en mur."
"Det kræver en langt bredere konsensus, end jeg tror, der er om det her emne, siger Marlene Wind, der er professor og leder af Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet."
Skulle det alligevel lykkedes at få ændringen vedtaget, venter der et nyt problem i form af EU, som ikke tillader diskrimination af EU-borgere.
"Man bliver nødt til at melde sig længere ud af EU end Norge er, hvis man ikke vil give sociale ydelser."
"Selv nordmændene skal respektere den frie bevægelighed og de sociale rettigheder, der følger med, når man bevæger sig over grænserne."
"Så det virker ikke gennemtænkt. Det ligner måske mere et signal, han gerne vil sende," siger Marlene Wind.
Anne Sofie Allarp er jurist og politisk kommentator, og hun kalder det "lidt en gratis omgang" at foreslå en grundlovsændring, fordi det er så vanskeligt.
Og så minder hun om, at der foruden EU-lovgivningen også er en række andre internationale regler, der blokerer for den forskelsbehandling, som Martin Henriksen foreslår.
"Flygtningekonventionen har sine egne bestemmelser om, at man ikke må diskrimineres i modtagerlandet, ligesom Den Europæiske Menneskerettighedskonvention også har det," siger Allarp.
Hun mener, at forslaget strider mod det fundament, som europæisk politik er bygget på.
"Hele demokratiseringen af Europa efter Anden Verdenskrig er sket med udgangspunkt i, at vi ikke skal have et kastesamfund, hvor ens rettigheder afhænger af vores stand, eller hvor vi er født."
"Og den tradition vil det her i hvert fald kræve et opgør med," siger hun.
Hvem der bliver formand for Dansk Folkeparti, afgøres på en ekstraordinær generalforsamling i Herning 23. januar.
