Partier forlader aftale om udflytning af uddannelser

Finansieringen mangler, siger Enhedslisten om at forlade aftale. Der er dog fortsat flertal bag den.
”Vi gik ind i aftalen, fordi vi har en ambition om at skabe stærke uddannelser i hele landet, men vi tror ikke længere, at den her aftale gør det,” siger Victoria Velásquez, der er Enhedslistens uddannelses- og forskningsordfører. | Foto: Jens Dresling
”Vi gik ind i aftalen, fordi vi har en ambition om at skabe stærke uddannelser i hele landet, men vi tror ikke længere, at den her aftale gør det,” siger Victoria Velásquez, der er Enhedslistens uddannelses- og forskningsordfører. | Foto: Jens Dresling
Ritzau

En politisk aftale om udflytning af videregående uddannelser er blevet to partier fattigere, eftr regeringens støtteparti Enhedslisten samt Alternativet forladt aftalen.

Det oplyser partierne til Uniavisen, der er en avis målrettet studerende og ansatte ved Københavns Universitet.

”Vi gik ind i aftalen, fordi vi har en ambition om at skabe stærke uddannelser i hele landet, men vi tror ikke længere, at den her aftale gør det,” siger Victoria Velásquez, der er Enhedslistens uddannelses- og forskningsordfører, til avisen.

”Når finansieringen mangler, ryger hele fundamentet, og vi vil ikke være med til at lave discountuddannelser og lukke en masse uddannelsespladser.”

Beslutningen om at forlade aftalen er ifølge Uniavisen blevet truffet, efter at uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) tirsdag var i samråd.

Indgået sidste sommer

Aftalen blev indgået i sommeren 2021 af et bredt flertal i Folketinget. Med i den var regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Enhedslisten, De Konservative, Nye Borgerlige, Alternativet og Kristendemokraterne.

I aftalen er der et ønske om et højere optag på uddannelser uden for storbyerne og lavere optag i de største byer.

Det skal løses dels ved en fysisk flytning af nogle uddannelser, dels en lukning af andre. Det skal ske frem mod 2030. Ambitionen er, at hver tiende studieplads enten skal flyttes eller nedlægges. Det har flere uddannelsesinstitutioner dog siden afvist, at de kan.

Sagen har ført til kritik fra blandt andet Enhedslisten, som har efterspurgt, at der bliver tilført flere penge til aftalen.

Men da de ikke har kunnet få en garanti for, at der ville følge penge med, har de valgt at trække sig, lyder det fra partierne.

I en skriftlig kommentar til Uniavisen siger uddannelses- og forskningsministeren, at han er ”noget forundret” over Enhedslisten og Alternativet, når ”de siger, at de stadig er enige i aftalens formål”.

Trods Enhedslistens og Alternativets exit, er der stadig et flertal af partier fra rød og blå blok, som står bag aftalen.

Men regeringens støtteparti De Radikale, som ikke er med i aftalen og længe har talt imod den, håber, at det ændrer sig.

”Det er stadig muligt at redde de unges uddannelser. Nu skal vi blot også have de øvrige partier - ikke mindst SF - til at forstå, hvilken fejl de begik,” siger uddannelsesordfører Katrine Robsøe (R) med henvisning til det tredje af regeringens støttepartier.

Ifølge Uniavisen mødes aftalepartierne igen torsdag 10. februar for at behandle de planer for at leve op til aftalens krav, som uddannelsesinstitutionerne har fremlagt.

Ekspert: Det er "galimatias" at rykke it-uddannelserne ud af København

V og K slås for tekniske studiepladser 

Universtitetsansatte ingeniører vil søge andet job ved udflytning

Uddannelser: Umuligt at nedlægge hver tiende plads

Tommy Ahlers kritiserer "virkelig dårlig aftale" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også