Skatteminister beklager tilbageholdt hybridbil-undersøgelse

Skatteminister Jeppe Bruus beklager, at undersøgelse af hybridbilers klimabelastning ikke blev lagt frem og vil invitere partier til drøftelser, men han vil ikke genåbne aftale.
Skatteminister Jeppe Bruus mener, at det er for tidligt at genåbne aftalen ”grøn omstilling af vejtransporten” fra 2020. | Foto: LISELOTTE SABROE
Skatteminister Jeppe Bruus mener, at det er for tidligt at genåbne aftalen ”grøn omstilling af vejtransporten” fra 2020. | Foto: LISELOTTE SABROE

Tidligere skatteminister Morten Bødskov (S) var bekendt med et notat om hybridbilers klimabelastning fra Vejdirektoratet, der ikke blev delt med offentligheden. Og hans efterfølger, Jeppe Bruus (S), siger torsdag, at det var forkert ikke at lægge det frem, men han vil ikke undskylde det.

”I lyset af den udlægning af forløbet, som kommer til udtryk i dag, så finder Skatteministeriet det ærgerligt, at Skatteministeriet, Transportministeriet og Vejdirektoratet ikke allerede dengang offentliggjorde notatet med en tilkendegivelse af de forbehold, der var,” siger Bruus under et samråd.

Notatet fra Vejdirektoratet viser, at biler af typen plug-in-hybrid ikke kører så grønt, som det tidligere er blevet påstået.

Det er et problem, mener flere partier, da regeringen med et flertal i 2020 indgik en aftale om at give skatterabat på indkøb af hybridbiler, da de skulle gøre transporten på vejene markant grønnere.

Det er Bruus’ første samråd som minister. Han overtog posten fra Morten Bødskov i sidste uge i forbindelse med en rokade i regeringen.

Han oplyser på samrådet, at Bødskov blev ”kort, mundtligt gjort bekendt med eksistensen” af notatet fra Vejdirektoratet. Han siger dog, at Bødskov ikke læste det, og det var en beslutning i embedsværket.

Bruus vil ikke undskylde. Han vil ikke bruge ”så voldsomme ord”.

”Hvis det skal føre til undskyldninger og hårde sanktioner, så tror jeg, at vi får et dårligt klima på Christiansborg,” siger han.

For tidligt at genåbne aftale

Enhedslistens Henning Hyllested, som har stillet samrådsspørgsmålet, mener, at regeringen skal genåbne aftalen ”grøn omstilling af vejtransporten” fra 2020.

Det skyldes utilfredshed over, at forudsætningen for aftalen var, at hybridbiler kører grønt, og derfor gav man en skatterabat.

Men Jeppe Bruus er ikke parat til at genåbne aftalen, siger han. Skatteministeren vil indkalde partierne til drøftelser, når en undersøgelse baseret på Danmarks Statistik foreligger.

”Der er gået 14 måneder, siden aftalen blevet indgået, og fagligt er det nok lidt for tidligt at konkludere noget,” siger Bruus.

Men Hyllested siger i den afsluttende bemærkning, at han hører det som en tilkendegivelse fra ministeren om, at aftalen skal genåbnes.

Flere nationale og internationale undersøgelser i Europa har dokumenteret, at hybridbilerne ikke er grønne, hvis man måler efter den målestok, som regeringen selv benytter.

Skatteministeren erkender, at undersøgelser viser, at hybridbilerne ikke er så grønne. Men han siger samtidig, at Danmark er et land med beskedne afstande, så derfor er der ”gode forudsætninger for at køre grønt”.

”Nogle undersøgelser tegner et grønt billede af bilerne, og andre et mindre grønt,” siger han.

Aftalepartier vil have genåbnet aftale om grønne biler

Morten Bødskov kendte til centrale klimatal for hybridbiler

Debat: DI: Hold fast i den grønne bilbeskatning

Salget af elbiler overhaler salget af hybridbiler efter nye afgifter

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også