Flere skove, søer og vild natur skal erstatte landbrugets mest klimaskadelige marker.

Det er en central del af landbrugsaftalen fra oktober, der med et bindende mål skal reducere landbrugets CO2-udledning med 55-65 pct. i 2030.

Her er aftalen om grøn omstilling af landbruget

Folketingets partier, som stod bag aftalen, har netop besluttet at smide 125,5 millioner kroner ekstra oveni puljen, skriver Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i en pressemeddelelse.

Pengene skal blandt andet bruges til at omlægge drænet landbrugsjord til natur, styrker kommunernes rolle i indsatsen og forlænger jordfordelingsfonden, hvor landbrugere kan købe og sælge deres jorde.

Herudover afsættes der ekstra penge til indsatser som kvælstofreguleringen, bedre vandmiljø og forskning.

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn, er meget begejstret for de skub, der nu gives en række grønne projekter.

”Vi har sat nogle yderst ambitiøse mål for dansk landbrug med landbrugsaftalen. Det skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe landbruget med at indfri,” siger han.

”Både i forhold til at poste penge i de ting, vi ved, der virker, som for eksempel jordfordelingsfonden, men også i de ting, vi skal udvikle og forbedre, som for eksempel udtag af lavbund og kvælstofregulering, der kan gavne klimaet og vandmiljøet helt enormt”.

Fødevareordfører Erling Bonnesen (V), mener, at udmøntningsaftalen er startskuddet på at omsætte landbrugsaftalen til virkelighed.

”Landbrug, klima og miljø skal gå ”hånd i hånd”. Den grønne omstilling er kommet for at blive. Vi skal videre og fortsat være forrest i udviklingen af de nyeste løsninger. Nu styrkes forsknings- og udviklingsarbejdet med fokus på grønne indsatser,” siger han.

Minister: Støttepartiers pesticid-krav ville kræve udtagning af 500.000 hektar landbrugsjord

Ekspertgruppe anbefaler CO2-afgift på højst 750 kr.

Energistyrelsen skyder udmøntningen af pyrolysemillioner i gang