Der kan komme ”markant” flere end de 20.000 fordrevne ukrainere, som kommunerne hidtil har gjort plads til og planlagt efter.

Det er udmeldingen fra regeringen på et pressemøde torsdag, som følge af at Rusland for nogle uger siden indledte en blodig krig i Ukraine.

”Vi kan på ingen måde afvise, at det tal kan ende markant højere,” siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), der ikke kan komme tallet nærmere.

5000 ukrainere plus børn har allerede påbegyndt deres ansøgning om midlertidigt ophold i Danmark dagen efter, at en hastebehandlet særlov trådte i kraft.

”Det tror jeg aldrig nogensinde, vi har prøvet før. Det økonomiske udfordringer med at håndtere den her humanitære katastrofe kan vise sig at blive meget omfattende,” uddyber ministeren.

Folketinget vedtog onsdag en særlov, som giver ukrainere mulighed for midlertidigt ophold i Danmark i to år, hvor de kan arbejde og gå i skole.

Der er i forvejen op mod 9000 ukrainere i beskæftigelse i Danmark, som i høj grad er beskæftiget i landbruget. Tre millioner mennesker er flygtet fra Ukraine, og lige så mange er internt fordrevne ifølge FN.

Danmark vil strække sig langt for at hjælpe ukrainere ifølge regeringen, der er åben for at se på, om der skal tilføres flere penge.

”Da Rusland invaderede Ukraine, vidste vi godt, at det ville blive grimt og blodigt, men vi vidste ikke, hvor slem den humanitære situation ville blive. Vi står potentielt over for den største tilstrømning af mennesker siden Anden Verdenskrig,” siger Mattias Tesfaye.

Kan ikke imødekomme alle ønsker

Der er i øjeblikket fem steder i landet, hvor ukrainere kan få behandlet deres ansøgning, og regeringen overvejer at åbne flere. Det første opholdstilladelser ventes at blive givet i weekenden. Senest fire dage efter skal de ukrainske flygtninge være visiteret til en kommune.

Der bor allerede mange ukrainere i særligt den vestlige del af Jylland, som kan blive udsat for et større pres i forhold til at modtage de fordrevne ukrainere, som gerne vil bo i nærheden af deres netværk.

Der vil ifølge regeringen blive taget hensyn til det ønske, men der stilles ingen garantier. Der skal også tages hensyn til, at der er plads til børn i skoler og dagtilbud.

”Vi kommer ikke til at imødekomme alle ønsker,” siger Mattias Tesfaye.

Der er ingen planer om at suspendere pasningsgarantien, når der kommer flere børn til Danmark. Samtidig venter børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) ikke, at der bliver problemer med klasseloftet i folkeskolen.

Der er omkring 25.000 skoleklasser i Danmark. Den gennemsnitlige klassekvotient er 21 børn.

Hun fremhæver, at loven om minimumsnormeringer ikke er trådt i kraft endnu. Men der er tilført flere penge til systemet, som allerede har medført mere personale. Spørgsmålet om eventuelt ekstra midler håndteres i forbindelse med økonomiaftalen med kommunerne.

”Regeringen har som udgangspunkt, at det ikke skal gå ud over den almindelige velfærd,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Afgående KL-formand: Krigen i Ukraine betyder ny økonomisk virkelighed

Trods heftig debat vedtager Folketinget særlov for ukrainere

Aftale skal sende fordrevne ukrainere hurtigt i job i Danmark