Martin Damm er nu igen for bordenden i kommuners organisation

På sit topmøde torsdag har Kommunernes Landsforening valgt ny bestyrelse. Kalundborgs borgmester er formand.
Foto: HENNING BAGGER/Henning Bagger / henning bagger
Foto: HENNING BAGGER/Henning Bagger / henning bagger
AF RITZAU

Venstres Martin Damm har nu officielt overtaget posten, som formand for Kommunernes Landsforening (KL).

Det skriver interesseorganisationen for kommunerne i en pressemeddelelse.

"Nu går vi om bord i en ny periode, og jeg glæder mig til at arbejde sammen med nye så vel som velkendte medlemmer i KL’s bestyrelse. Det er et stærkt nyt hold, vores medlemmer har valgt," siger den nye formand i pressemeddelelsen.

Det stod allerede klart kort efter kommunalvalget sidste år, at Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) ville blive afløst som formand af Martin Damm, som er borgmester i Kalundborg.

Han var også formand for kommunernes organisation fra 2014 til 2018.

Der er også flere udskiftninger i den nye bestyrelse. Blandt andet er den tidligere radikale borgmester i Rebild, Leon Sebbelin, erstattet af Johan Brødsgaard, som sidder i byrådet for Radikale i Silkeborg.

Som ny overborgmester i Københavns Kommune har Sophie Hæstorp Andersen (S) overtaget en plads i bestyrelsen fra den tidligere overborgmester Lars Weiss (S).

Jacob Bundsgaard overtager Martin Damms tidligere plads som næstformand.

Den socialdemokratiske borgmester i Holbæk, Christina Krzyrosiak Hansen, som var stemmesluger ved kommunalvalget i november, sad i forvejen i bestyrelsen.

Hun bliver nu ny formand for Sundheds- og Ældreudvalget i organisationen.

Afgående KL-formand: Krigen i Ukraine betyder ny økonomisk virkelighed

Kommuner vil have sikret hjælp til ukrainere ved lov 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter