Fortsat svært at lokke unge til erhvervsuddannelser
Vi er fortsat et stykke vej fra målet om, at 25 procent af en ungdomsårgang skal søge ind på en erhvervsuddannelse. Børne- og Undervisningsministeriet har torsdag offentliggjort tal, der viser, hvad afgangseleverne i grundskolen har søgt ind på.
Tallene viser, at 72 procent af de 66.000 elever, der forlader grundskolen til sommer, har søgt ind på en gymnasial uddannelse. 20 procent har søgt ind på en erhvervsuddannelse, hvilket er på niveau med antallet sidste år og i 2020.
Kun i Region Nordjylland er der over 25 procent, der har søgt ind på en erhvervsuddannelse, mens det i Region Hovedstaden blot gælder for 13,4 procent.
”Vi er desværre langt fra at nå målet om flere faglærte, og det kommer til at koste vores samfund rigtig dyrt. Ikke mindst hvis vi skal lykkes med den ambitiøse grønne omstilling,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i en kommentar.
Hun mener, at en af årsagerne til den manglende søgning kan være, at der er for mange teoretiske og for få praktiske fag i folkeskolen.
”Vi skal gøre det mere trygt at vælge en erhvervsuddannelse, blandt andet ved at gøre folkeskolefagene mere praksisorienterede, og vi skal også se på, om der skal være flere praktiske fag i skolen,” siger hun.
Der skal mere til
I Dansk Industri glæder man sig over, at der trods alt er tale om en lille stigning i søgningen til erhvervsuddannelserne på 0,2 procentpoint og ikke et fald.
Men Signe Tychsen Philip, der er chef for DI Erhvervs- og Arbejdsmarkedsuddannelser, påpeger også, at der skal sættes endnu bredere ind. Hun har især kig på den sjettedel af gymnasieeleverne, der fem år efter deres eksamen endnu ikke er kommet videre i uddannelsessystemet.
”Vi er nødt til at kigge bredere i fødekæden end bare grundskolen. Sammen med en række andre parter har vi foreslået, at man laver forsøg med praksisrettede studieretninger i gymnasiet. Det kan være projektforløb, hvor man også får undervisning på en erhvervsskole eller laver større virksomhedsrettede samarbejdsprojekter. Det er der ikke mulighed for i dag,” siger hun.
I Dansk Metal ærgrer man sig over, at der ikke er ændringer i søgemønsteret.
”Alle er enige om, at vi har brug for, at flere vælger en erhvervsuddannelse. Men der bliver gjort alt for lidt for at bekæmpe uddannelsessnobberiet, som desværre stortrives blandt de unge mennesker og deres forældre. Vi skal have værkstederne tilbage i folkeskolerne, og alle børn og unge skal i erhvervspraktik som en obligatorisk del af folkeskolen. Nu bliver politikerne nødt til at tage hårdere fat,” siger Kasper Palm, forbundssekretær og ansvarlig for uddannelse i Dansk Metal i en skriftlig kommentar.
Fagforening ser bekymrende mangel på betonarbejdere til infrastrukturprojekter
