Formand for regionerne er officielt socialdemokrat igen

Torsdag blev Anders Kühnau (S) konstitueret som formand for Danske Regioner. Han afløser Stephanie Lose (V).
Anders Kühnau (S). | Foto: Mikkel Berg Pedersen/FREELANCE / FREELANCE
Anders Kühnau (S). | Foto: Mikkel Berg Pedersen/FREELANCE / FREELANCE
AF RITZAU

Anders Kühnau (S) er torsdag blevet konstitueret som ny formand for interesseorganisationen Danske Regioner.

Det oplyser Danske Regioner i en pressemeddelelse.

Det er sket på organisationens generalforsamling, der afholdtes torsdag.

Siden regionsrådsvalget i november sidste år har det stået klart, at Anders Kühnau, der er regionsrådsformand i Region Midtjylland, skulle overtage den magtfulde formandspost.

Han overtager stolen fra Stephanie Lose (V), der er regionsrådsformand i Region Sydjylland.

Stephanie Lose er i stedet ny 1. næstformand i Danske Regioner, mens formanden i Region Hovedstaden, Lars Gaardhøj (S), får posten som 2. næstformand.

Ved regionsrådsvalget lykkedes det Socialdemokratiet at kapre formandsposten fra Stephanie Lose, da De Radikale pegede på Anders Kühnau og flyttede flertallet.

Ved valget i 2017 pegede De Radikale på Lose på trods af, at Socialdemokratiet sad på formandsposten i fire ud af fem regioner.

Inden da havde Socialdemokratiets Bent Hansen siddet tungt på posten i over ti år.

Kühnau havde dog ikke selv et prangende valg i Midtjylland. Han gik mere end 15.000 stemmer tilbage sammenlignet med valget i 2017, hvor han overtog formandsposten i regionen.

Danske Regioners kommende formand vil slippe digitaliseringen løs i sundhedsvæsenet

Udstyrsindustrien savner faglighed i kommunerne og lederskab hos KL 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også