Minister vil slå ned på "køb nu, betal senere"-lån

Der skal gælde de samme regler for de såkaldte ”Køb nu, betal senere”- lån, som der gør på kviklån, hvis det står til erhvervsminister Simon Kollerup (S).
Erhvervsminister Simon Kollerup mener, at køb-nu-betal-senere-lån skal ind under kviklånsloven. | Foto: Jens Dresling
Erhvervsminister Simon Kollerup mener, at køb-nu-betal-senere-lån skal ind under kviklånsloven. | Foto: Jens Dresling

”Køb nu, betal senere”-lån skal ind under kviklånsloven, hvis det står til erhvervsminister Simon Kollerup (S). Det fortæller han i TV 2-Nyhederne.

Helt præcist vil han overføre de samme regler, der gælder for kviklånsudbydere med blandt andet omkostningsloft og kreditværdighedsvurdering, fortæller han til mediet.

”Alle de regler vil vi gerne overføre på de her nye produkter, som i princippet kan gøre det samme, nemlig sætte danskere i gældsfængsler,” siger Simon Kollerup.

Tilbage i november afviste ministeren ellers i et svar til et paragraf 20-spørgsmål stillet af SF’s erhvervsordfører, Lisbeth Bech-Nielsen, at lave national lovgivning på området. Han ville i stedet vente på, at EU’s igangværende revision af forbrugerkreditdirektivet var færdig.

”Det er forventningen, at der er enighed om direktivet i Rådet (EU’s ministerråd, red) medio næste år, hvorfor det ikke vil tage adskillige år, før reglerne kan træde i kraft herhjemme. Harmoniserede regler indenfor EU er desuden en fordel, da det blandt andet sikrer lige og fair konkurrence, og derfor er der ikke grundlag for national lovgivning på området,” skrev ministeren.

FinansWatch har siden november beskrevet hvordan det er muligt at optage kreditter på helt op til 30.000 kr. uden detaljerede kreditværdighedsvurderinger, og at kreditterne kunne bruges på blandt andet pizza og bland selv slik.

Politikere glæder sig over kviklånsselskabers exit

Støttepartier: ”Køb nu - betal senere”-finansiering skal underlægges samme kontrol som andre lån

Erhvervsministeren advarer mod nye lånetyper

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også