Finansministeriet trykkede mandag aften på en pauseknap i budgetloven, der ellers er til at for at sikre, at de offentlige finanser holder sig sunde.

Men det kan faktisk være meget ansvarligt, og det ændrer ikke ved, at dansk økonomi er sund. Det vurderer professor i økonomi på Aarhus Universitet og tidligere overvismand, Michael Svarer.

”Alternativet var at hæve skatterne eller reducere det øvrige forbrug. Der synes jeg sådan set, at det er meget fornuftigt, at man i første omgang tager fra kassekreditten og ser, om man ikke kan løse det den vej rundt,” siger han.

Finansministeriet har benyttet en del af budgetloven, der siger, at når der kommer uventede og udefrakommende udgifter, kan man suspendere regler for, hvor stort et underskud må være.

Ifølge Michael Svarer er det fornuftigt at finde pengene fra kassekreditten, fordi pengene skal bruges på den umiddelbare håndtering af flygtninge fra Ukraine. Da det ikke har karakter af en permanent udgift, giver det ifølge Michael Svarer mening, at man ikke ændrer i permanente forhold såsom skattesystemet eller mængden af penge til skoler, hospitaler og andre offentlige services.

Kan ende med at tjene sig selv hjem

Krigen i Ukraine kan dog meget vel få mere permanent betydning for dansk økonomi i form af ukrainske flygtninge, der ikke kan vende hjem.

Men det behøver ikke kun at være negativt for de offentlige budgetter, forklarer Michael Svarer.

”Jo længere tid de bliver, jo flere udgifter er der selvfølgelig til ekstra skolegang, sundhedsvæsen, daginstitutioner, boligstøtte og den slags. På den anden side må man forvente en større erhvervsdeltagelse for de voksne ukrainere, der kommer. Det er nogle, der kommer fra et sted, hvor der er relativt gode uddannelser og en relativ høj erhvervsdeltagelse også blandt kvinder. Så man kan godt forvente, at de bliver velintegreret, og så kan de sagtens ende med at tjene sig selv hjem igen,” siger professoren.

Ifølge Michael Svarer er bundlinjen, at selv om krigen i Ukraine godt kan medføre ændringer for dansk økonomi - og også på længere sigt - er situationen mere eller mindre den samme:

”Grundlæggende er dansk økonomi sund, og de udfordringer, vi har, er de samme som inden Ukraine,” siger professoren.

Vil undgå at tage mere fra udviklingsbistanden

Regeringen har allerede meddelt, at finansieringen af de første 20.000 ukrainere, der kommer til Danmark, findes via udviklingsbistanden. Altså penge, der skulle være gået til verdens fattigste.

Netop finansieringen af de ukrainske flygtninge har været et stort politisk stridspunkt, da det forventede antal flygtninge til Danmark efterfølgende er blevet øget fra 20.000 til over 100.000.

Men måske bliver udviklingsbistanden fredet fremover i forhold til at finansiere de mange ukrainere, som ventes at komme til Danmark. Det siger finansordfører Benny Engelbrecht (S), efter at Finansministeriet mandag aften meddelte, at situationen med blandt andet ukrainske flygtninge, øgede forsvarsudgifter og stigende energipriser er så alvorlig, at budgetloven skal fraviges midlertidigt.

Ved at fravige budgetlovens grænser for underskud er der nemlig mulighed for at frede udviklingsbistanden.

”Hvis der er behov for yderligere økonomi fremadrettet, så har vi muligheden for at trække det på denne ekstraordinære måde. Men vi ved endnu ikke, om det vil være millioner eller milliarder, vi skal finde. Det må vi se, når vi kan opgøre det. Indtil videre har vi finansieret en ramme til de første, der kommer hertil. Yderligere ud over det må vi kunne håndtere via den her særlige mekanisme, som nu er blevet aktiveret, fordi vi siger, at dette her er ekstraordinært. Så den mulighed har vi,” siger Engelbrecht.

Budgetloven sætter rammer for, hvor stort et underskud Danmark må køre med. Bliver den fraveget, kan eksempelvis udgifterne til flygtninge betales ved at øge underskuddet mere.

Opbakning fra andre partier

Hos Enhedslisten, en af regeringens støttepartier, er der ros fra finansordfører Rune Lund. På Twitter skriver han, at det er godt, at Finansministeriet ser bort fra budgetloven, så pengene ikke skal tages fra udviklingsbistanden.

Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Lizette Risgaard, er ligeledes tilfreds med manøvren.

”Det vil ramme velfærden hårdt, hvis vi ikke fraviger budgetloven. Derfor er det kloge signaler, som nu kommer fra Finansministeriet,” skriver hun på Twitter.

Hos Venstre anfægter man ikke, at budgetloven fraviges på kort sigt. Det siger finansordfører Troels Lund Poulsen (V).

”Det er klart, at krigen i Ukraine stiller også os som politikere i en situation, hvor vi bliver nødt til at have styr på den langsigtede økonomi. Men lige i den aktuelle sag vil jeg ikke angribe, at man vil fravige budgetloven. Der bliver en regning, der potentielt skal samles op. Det hænger sammen med, hvor mange ukrainske flygtninge, der kommer. Hvor lang tid de er her. Og ikke mindst hvilken arbejdsfrekvens får de så, når de kommer til Danmark,” siger han.

Danmark gør klar til at modtage over 100.000 ukrainske flygtninge

Varmehjælp øges til 6.000 kroner og rammer over 400.000 husstande