Minister skal være klimavært og vil have debat tilbage på sporet

45 ministre kommer til Danmark, der skal være vært for et forberedende møde frem mod klimatopmødet COP27.
Klimaminister Dan Jørgensen bliver vært for et klimamøde med godt 45 ministre. Formålet er at holde den grønne omstilling på sporet forud for næste klimatopmøde i november i Egypten. | Foto: PHIL NOBLE/REUTERS / X01988
Klimaminister Dan Jørgensen bliver vært for et klimamøde med godt 45 ministre. Formålet er at holde den grønne omstilling på sporet forud for næste klimatopmøde i november i Egypten. | Foto: PHIL NOBLE/REUTERS / X01988
af ritzau

Danmark skal være klimavært for et større ministermøde, som er et forberedende møde frem mod klimatopmødet COP27 i Egypten.

Det finder sted i maj, hvor klimaminister Dan Jørgensen (S) tager imod op mod 45 ministre, der skal forsøge at fastholde momentum fra sidste års topmøde og bane vejen for det næste.

”Det her møde skal få klimadebatten tilbage på sporet. Det er klart, at i de seneste måneder har der været rigtig meget fokus på krigen i Ukraine. Vi skal huske på, at klimakrisen forsvinder ikke. Mange af de ting, vi skal gøre for at blive uafhængige af russisk gas, er ting, som er rigtig gode for den grønne omstilling,” siger Dan Jørgensen.

Han fungerede ved det seneste klimatopmøde COP26 i Glasgow som en af to mæglere, der skulle sikre, at 1,5-procentskravet blev holdt i live samt at der blev indgået en aftaletekst.

I den aftalte landene, at deres reduktionsmål for 2030 skal skærpes senest ved udgangen af 2022. Fossile brændsler blev nævnt direkte for første gang nogensinde, omend formuleringerne blev udvandet. Dengang skuffede det klimaministeren.

Danske mærkesager i fokus

Det er sidste års vært og den kommende vært for klimatopmøderne, der har bedt Danmark være vært for det forberedende møde frem mod det store møde i november, hvor flere end 100 lande samles.

”Situationen i Ukraine og andre kriser i verden har gjort, at der er fare for, at fokus kan forsvinde lidt, men klimakrisen er her stadigvæk. Derfor håber jeg, at Danmark her får en mulighed for at få endnu større indflydelse,” siger Dan Jørgensen.

Mødet finder sted 12.-13. maj i København og er en mulighed for, at Danmark kan sætte sit aftryk.

”De danske mærkesager er i fokus, og det, at man vælger Danmark, afspejler, at det også er fokus for det britiske COP-formandskab og det kommende i Egypten.

”Det har for Danmark været meget vigtigt, at de reduktionsmål, som specielt de store udledere i verden har meldt ind, ikke er ambitiøse nok. Der skal nogle helt andre mål og nogle større forpligtigelser på bordet,” siger Dan Jørgensen.

Landene under FN’s klimakonvention mødes hvert år til ”Conference of the Parties”, der også er kendt som en COP. Det er det øverste organ i de globale klimaforhandlinger. Ved COP21 i Paris i december 2015 blev parterne enige om en klimaaftale kaldet Paris-aftalen, hvor 1,5 procentskravet indgår.

FN-rapport skubber klimamål uden for rækkevidde

FN-lande indgår klimaaftale efter dramatisk slutspurt

COP26: Det siger aktørerne om klimaaftale

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter