OVERBLIK: Mere strøm fra vindmøller og solceller

Se udvalgte hovedpunkter i regeringens plan for grøn omstilling og uafhængighed af russisk gas.
Foto: Vattenfall
Foto: Vattenfall
af ritzau

Naturgas skal udfases:

For at Danmark hurtigst muligt kan blive fri af russisk gas, kræver det ifølge regeringen både, at dansk gasforbrug reduceres, og at grøn gas udbygges.

De omkring 400.000 danske hjem, der i dag opvarmes med naturgas, skal skifte til en grønnere energikilde.

Op mod 30-50 procent af dem vurderes at kunne skifte til fjernvarme. Det skal ifølge regeringen ske løbende og senest i 2028.

For omkring 20 procent vil det være ”attraktivt” at skifte til en varmepumpe inden 2030.

Regeringen vurderer, at der stadig vil være gasfyr tilbage i 2030. Løsningen her er, at gassen gøres 100 procent grøn, og at der midlertidigt skal skrues op for gasproduktionen i Nordsøen.

Mere grøn strøm fra solceller og landvind:

Regeringen vil frem mod 2030 firedoble produktionen fra solcelleparker og landvindmøller.

Det betyder, at de nuværende regler for, hvordan og hvornår solceller og landvindmøller kan opstilles, skal ændres.

Flere energiøer på havet:

I forhold til havvind ønsker regeringen at igangsætte forberedelser af nye energiøer i Nordsøen. Det skal bidrage til at producere grøn strøm til 35 millioner europæiske husstande. Det svarer til 15 gange mere end den samlede kapacitet i dag.

Generelt skal Danmark gøres til ”nettoeksportør af grøn energi i 2030”, mener regeringen. Regeringen vil før sommerferien præsentere et selvstændigt udspil om grøn strøm både til lands og til vands.

Grøn skattereform:

Regeringen vil også indføre en CO2-afgift, som skal give danske virksomheder ”et grønt incitament” til at udlede mindre CO2.

Kilde: Regeringen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Photo: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter