Det ser ud til, at kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) skal forberede sig på at indgå et smalt forlig om en ny medieaftale.

Efter månedlange forhandlinger og massevis af møder er oppositionspartierne Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti fredag eftermiddag ude af forhandlingerne.

”Vi har forhandlet i fire måneder, og vi var sådan set tæt på at nå hinanden,” siger medieordfører i Venstre Jan. E. Jørgensen.

”Desværre så har regeringen insisteret på, at det åbenbart er inden for medieforliget, at der skal laves et nybrud i dansk arbejdsmarkedspolitik,” siger han.

Regeringen ønsker - som det også fremgik af udspillet til en medieaftale - at stille krav til arbejdsforholdene på medie- og filmarbejdspladser, når de modtager offentlige støttekroner.

”Vi kan simpelthen ikke overskue konsekvenserne af det,” siger Jan. E. Jørgensen.

I februar tog kulturministeren de første spæde skridt i forhandlingerne, efter at regeringen havde præsenteret sit udspil på et pressemøde i lokalavisen Dagbladet Ringsteds lokaler.

Ud over ønsket om forbedrede arbejdsforhold i branchen indeholdt udspillet også et forslag om en streamingafgift på techgiganter.

Derudover var en omfordeling af mediestøtten fra store landsdækkende nyhedsmedier til lokale og regionale medier og et ønske om at styrke DR også en del af udspillet.

Sidstnævnte har blandt andet været udslagsgivende for Dansk Folkeparti, skriver partiets ordfører på området, Dennis Flydtkjær, på Twitter.

Ane Halsboe Jørgensen (S) er ærgerlig over, at de borgerlige partier nu er ude af forhandlingerne.

”Jeg vil gerne anerkende alle de partier, der har siddet ved bordet, for ægte at ville nå hinanden,” siger hun.

”Men jeg oplever, at der her i sidste time ikke er en vilje til faktisk at tage det ansvar, der skal til, for at det bliver bredt.”

Mediebranchen har i flere år ventet på, at der skulle falde et nyt medieforlig på plads.

Efter valget i 2019, hvor Socialdemokratiet overtog regeringsmagten, var der ikke længere flertal for Venstre-regeringens smalle forlig fra 2018.

Derfor havde branchen også håbet på et bredt forlig denne gang, fordi det gør aftalen mere modstandsdygtig, hvis flertallet skifter efter næste valg.

”Ekstremt skuffende, at der nu - igen - tegner til en smal medieaftale. Betyder fortsat utryghed om private mediers vilkår i en tid med enorme omvæltninger,” skriver Mads Brandstrup, som er direktør for Danske Medier, på Twitter.

Det nuværende medieforlig gælder til 2023.

Medie: Regeringen lægger op til ny filmforpligtelse

En ny medieaftale kan være på trapperne