Finanstilsynet har problemer med at håndhæve kviklånslov

Markedet for ulovlige lån mellem private er fordoblet siden indførelsen af kviklånsloven, men Finanstilsynet - som erhvervsministeren henviser til - har svært ved at standse udbyderne af private lån og endnu er ingen meldt til politiet.
Erhvervsminister Simon Kollerup (S) henviser til, at Finanstilsynet skal løse problemet med lån mellem private, men tilsynet har svært ved at gøre det i praksis. | Foto: Ida Marie Odgaard
Erhvervsminister Simon Kollerup (S) henviser til, at Finanstilsynet skal løse problemet med lån mellem private, men tilsynet har svært ved at gøre det i praksis. | Foto: Ida Marie Odgaard

Finanstilsynet har ikke indgivet en eneste politianmeldelse for ulovlig forbrugslånsvirksomhed på baggrund af kviklånsloven fra juli 2020, der gjorde det ulovligt at låne penge - også mellem private - til en rente på over 35 pct. Det skriver Frihedsbrevet.

Det giver nemlig problemer, at lånene foregår gennem f.eks. Facebook-grupper eller andre sociale medier.

“Finanstilsynet kan generelt oplyse, at hvis vi skal indgive en politianmeldelse for ulovlig virksomhed, kræver det, at vi kender identiteten på den person, som skal politianmeldes, og har rimelig sikker viden om dennes ulovlige aktiviteter. Har vi f.eks. kun viden om, at en profil på facebook udbyder lån, men intet kendskab til identiteten på den person, som står bag profilen, og heller ikke ved, om der de facto er blevet ydet lån af vedkommende, vil der ikke være grundlag for at indgive en politianmeldelse,” skriver Ulla Brøns Petersen, der er kontorchef for Finanstilsynets kontor for forbrugerbeskyttelse i et svar til Frihedsbrevet.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) henviser i et skriftligt svar til Frihedsbrevet ellers til, at både privatpersoner og banker skal underrette Finanstilsynet, hvis man oplever de kriminelle lån finde sted.

Kan ikke låne andre steder

Siden kviklånsloven trådte i kraft har flere og flere låneudbydere smidt håndklædet i ringen, fordi deres forretningsmodeller ikke længere køre rundt, når de primært servicerede små og korte lån. Også bankerne er stoppet med at udstede små, korte lån, fordi det ikke kan betale sig, og derfor er der til gengæld sket en stigning i ”køb nu, betal senere”-kreditter (BNPL) og lån mellem private.

Simon Kollerup har meldt ud, at han vil sikre at BNPL-virksomheder kommer ind under kviklånsloven, men han har ikke præsenteret et alternativ til de mennesker, der oplever et behov for små og korte lån. FinansWatch spurgte erhvervsministeren om, hvor forbrugerne skal låne deres penge, hvis det ikke kan lade sig gøre i bankerne eller gennem BNPL og fik dette skriftlige svar:

”Vi skal fra politisk side beskytte forbrugerne og sikre, at et enkelt lån ikke ender i en gældsspiral, som kan være noget nær umulig at slippe ud af igen. Så når evalueringen viser, at nye lånetyper med risiko for uoverskuelig gæld vinder frem, så skal vi sætte ind med samme hammer. I regeringen foreslår vi krav om kreditvurdering, krav om tilladelse fra Finanstilsynet og loft over ÅOP og samlede udgifter. Det håber jeg, der vil være opbakning til i Folketinget.”

”Og så vil jeg også lige understrege, at reglerne fra kviklånsaftalen også gælder på internettet. Vi kan se, at danskere låner hinanden penge i lukkede grupper på Facebook. Derfor rækker vi nu ud til Facebook, så vi sammen kan finde løsninger på de problemer.”

Politisk opgør med kviklån har fjernet dyre lån fra markedet

Minister vil slå ned på ”køb nu, betal senere”-lån

Kreditudbyder til minister: ”Hvis I slår branchen ihjel, er der kun det grå lånemarked tilbage”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter