Politisk flertal omdanner udskældt kontanthjælpsloft

Regeringen og støttepartierne har indgået en længe ventet aftale om sociale ydelser for de mest udsatte.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S). | Foto: Jens Dresling
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S). | Foto: Jens Dresling
af ritzau

Et politisk flertal omdanner kontanthjælpsloftet til en indkomsttrappe, der lægger et loft over, hvor meget en borger kan få i offentlige ydelser. Det siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) på et pressemøde om sociale ydelser, som har været længe ventet.

”Vi afskaffer kontanthjælpsloftet og indfører i stedet en indkomsttrappe. Det betyder, at der fortsat vil være en økonomisk gevinst ved at komme i arbejde, og at man heller ikke kan modtage ydelser i ubegrænset omfang.”

”Det betyder, at vi hjælper børnene, og at mange flere børn kan deltage i kultur- og fritidstilbud på lige fod med deres jævnaldrende kammerater, som har forældre i arbejde,” siger Hummelgaard.

Samlet set vil aftalen løfte knap 10.000 ud af 40.000 børn ud af lavindkomstgruppen i kontanthjælpssystemet ifølge Beskæftigelsesministeriet.

For Enhedslisten har det været centralt, at kontanthjælpsloftet blev afskaffet.

Aftalen koster knap en halv milliard kroner ekstra, som findes ved at afskaffe boligstøtte ved forældrekøb. Resten forhandles der om i finansloven for næste år. Det nye system skal træde i kraft snarest muligt og senest 1. januar 2024. Indtil da forlænges det midlertidige børnetilskud.

Aftalen er indgået af de røde partier, hvilket betyder, at den risikerer at blive rullet tilbage, hvis der bliver et magtskifte.

Varmehjælp øges til 6.000 kroner og rammer over 400.000 husstande

Regeringen vil give check til danskere ramt af høje gaspriser

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter