* Hver fjerde studieplads skal søges via kvote 2: Regeringen vil reservere 25 procent af pladserne på videregående uddannelser til ansøgere fra kvote 2. Ansøgerne i kvote 2 er den gruppe, hvis karaktergennemsnit er for lavt til at komme ind via kvote 1. I kvote 2 kan for eksempel erhvervserfaring tælle med i vurderingen af ansøgerne. I dag bliver cirka 50.000 ansøgere hvert år vurderet i kvote 2.
* Alle ansøgere i kvote 2 skal til national optagelsesprøve: I udspillet lægges der op til, at kvote 2-ansøgere fremover også skal bestå en national optagelsesprøve for at komme i betragtning til en studieplads. Prøven skal teste ansøgernes sproglige, matematiske og logiske kompetencer.
Ud over prøven skal ansøgerne enten have gennemført en ungdomsuddannelse eller have fem års relevant erhvervserfaring.
Nogle uddannelser, herunder design, arkitekt og journalist, har i dag egne optagelsesprøver. Uddannelserne kan vælge fortsat at benytte disse prøver i kombination med den nationale optagelsesprøve. Alternativt kan disse institutioner få dispensation til alene at anvende deres egen prøve i udvælgelsen.
* Karakterkrav i kvote 1 må maksimalt være 10: Karakteren 10 skal være en øvre grænse for, hvor høje karakterer uddannelsesstederne kan kræve af de kommende studerende. Sidste år havde 15 procent af ansøgerne et karaktergennemsnit på mindst 10. Samme år havde 31 af uddannelserne en grænsekvotient på 10 eller derover.
Et skøn viser, at 34 uddannelser vil få en grænsekvotient på 10 eller derover, hvis man tager højde for, at flere optages via kvote 2. Det svarer til, at minimum hver fjerde bliver optaget gennem kvote 2.
Kilder: Uddannelses- og Forskningsministeriet, Jyllands-Posten, Ritzau