Regeringen vil tage et opgør med ny form for kviklån

Det skal være sværere for økonomisk udsatte borgere at benytte sig af ny form for kviklån, mener regeringen.
Erhvervsminister Simon Kollerup (S). | Foto: Emil Helms
Erhvervsminister Simon Kollerup (S). | Foto: Emil Helms
af ritzau

Det er i stigende grad blevet muligt at tage små lån i danske butikker for at købe eksempelvis en pizza med den hensigt at betale lånet tilbage på et senere tidspunkt. Metoden henvises til som ”buy now, pay later”-lån. Dem vil regeringen forsøge at tage et opgør med, fortæller erhvervsminister Simon Kollerup (S).

”Låneudviklingen er negativ for vores samfund. Derfor reagerer vi nu med et udspil,” siger han.

Udspillet skal gøre det nemmere at regulere firmaerne bag lånene. Det skal blandt andet ske ved, at der kommer et krav om en kreditværdighedsvurdering af låntageren. Det er også et krav ved normale kviklån.

”Man skal foretage en vurdering af, hvorvidt en person skal tage det, jeg kalder et pizzalån, på vej frem fra byen efter et par drinks eller øl. Det skal hjælpe ved, at det giver en forsinkelse, der bremser spontanitet.”

Hvis man misser en tilbagebetaling, risikerer man, at en pizza eller andre små køb kan blive mange gange dyrere end den oprindelige pris.

Med udspillet sigter regeringen efter at beskytte især unge og økonomisk udsatte mennesker mod at ende i gældsspiraler, som det ikke er muligt at komme ud af igen.

Lånene virker på den måde, at en butik har en aftale med et bagvedliggende forbrugerlånsfirma, som kan udstede de små lån. Det er uanset personens økonomiske situation. Lånet vil som udgangspunkt se billigt ud, da der ikke vil være renter forbundet med at tage lånet. I hvert fald ikke så længe man overholder tilbagebetalingerne.

”Jeg kan ikke se, hvordan de her firmaer bidrager til vores samfund. Jeg kan godt forstå behovet for at tage et lån, og det skal man også fortsat kunne i Danmark, men vi ville ikke miste noget som samfund, hvis denne forretningsmodel ikke var her,” siger Simon Kollerup.

Regeringen vil også - lige som man gjorde med kviklånet - indføre et loft over de årlige omkostninger, der er forbundet med at tage sådan et lån. Loftet skal være på 35 procent.

Minister varsler opgør med tilbud om at købe nu og betale senere

Finanstilsynet har problemer med at håndhæve kviklånslov

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også