Forsker: Velfærdsuddannelsernes problemer har eksisteret længe
Det bør ikke komme bag på nogen, at de studerendes lyst til at læse til lærer, pædagog eller sygeplejerske endnu engang er dalet. Det handler blandt andet om den politiske retorik om det, samfundet mangler og har brug for. Den har længe gået på innovation og vækst, og det taler ikke ind i velfærdsfagene, mener Jan Thorhauge Frederiksen, som er lektor i pædagogik og ph.d. i uddannelsesforskning ved Københavns Universitet.
”De unge vælger uddannelser, der fører til et økonomisk sikkert liv, gode arbejdsvilkår og som bidrager på den måde, der bliver talt om, at samfundet har brug for, siger han og tilføjer:
- De vælger uddannelser, der trækker i retning af noget innovativt, og som bidrager til produktionen af viden i Danmark. Og de trækker væk fra uddannelser, som ikke har en høj status i den måde, der uddannelsespolitisk bliver talt uddannelsesvalg i Danmark.”
Samlet er ansøgertallet til de fire store velfærdsuddannelser i Danmark - sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver og lærer - faldet med 14 procent sammenlignet med 2019.
Men udviklingen er gået i samme retning siden i hvert fald 2016, mener Jan Thorhauge Frederiksen. Derfor bør det ikke komme bag på nogen.
”Nu bliver alle pludseligt bekymrede, fordi de ikke længere kan lukke øjnene for problemerne. Men problemerne har været der i lang tid, og det er i lang tid noget, studerende og forskere har råbt op om,” siger han.
Når det kommer til velfærdsfagene, spiller lønnen som færdiguddannet også en rolle i de unges valg, men det er ikke det eneste vigtige, påpeger forskeren.
”Det handler også om følelsen af at kunne bruge sin faglighed til at bidrage med noget meningsfuldt for andre mennesker,” siger han.
”Det er kritisk”
Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) har erkendt problemets alvor. Derfor vil han efter sommerferien indkalde fagorganisationer og uddannelsesinstitutioner til møde om, hvordan udviklingen kan vendes.
Her vil Camilla Wang, der er rektor på professionshøjskolen Absalon og forkvinde for Danske Professionshøjskoler, blandt andet pege på indretningen af skole- og uddannelsessystemet.
”Vi har en folkeskole, der er meget boglig og uden særligt mange praktiske fag. Og så går 60-70 procent af en ungdomsårgang på et alment gymnasium, og det er jo alt andet lige skåret over en universitetslæst.”
Men ligesom Jan Thorhauge Frederiksen mener hun, at der skal fokus på rammerne for det arbejdsliv, der venter på den anden side af uddannelsen.
”Det har stor betydning, hvordan det arbejdsliv tager sig ud i medierne, i offentligheden og blandt de unges familie og venner. Der får de unge et indtryk af, at det er hårdt arbejde, at man ikke altid har de kolleger, man burde, og at det kan være svært at få mulighed for at bruge sin faglighed. Det er kritisk, for vi har brug for dygtige medarbejdere på de her områder,” siger hun.
