Skal landets 98 kommuner fremover kunne løse de opgaver, der er, er det ikke nok at øge de offentlige udgifter til velfærd, så det passer til, at vi bliver flere og ældre. Det siger Martin Damm (V), der er formand for Kommunernes Landsforening (KL) og borgmester i Kalundborg Kommune til Berlingske.

Derimod bør regeringen tage nogle valg. Den skal arbejde for at få pengene til at passe i kommunerne eller komme i gang med at gennemføre flere reformer, som frigør flere penge.

”Man er nødt til at få en diskussion af, hvad det er, man gerne vil tilbyde i den universelle pakke (velfærden, red.). Hvad skal den indeholde. Både hvad angår kvalitet og kvantitet.”

”Vil man have en bred pakke, som giver opbakning til velfærdssamfundet, må man sørge for, at der er økonomi og hænder til det,” siger Martin Damm til avisen.

Diskussionen er blevet særligt relevant, efter at et flertal i Folketinget i begyndelsen af marts ”tømte kassen” med et nationalt kompromis, der skal øge det danske forsvarsbudget til to procent af bnp. Det betyder, at penge, som ellers kunne være gået til at forbedre den offentlige velfærd, fremover skal gå til militær og forsvar.

Ikke desto mindre viser en ny undersøgelse fra KL, at 40 procent af danskerne forventer, at kvaliteten af skoler, børnehaver og ældrepleje vil stige, i takt med at velstanden stiger i samfundet.

Men her er man nødt til at forventningsafstemme med borgerne, siger han. Og hvis ikke man vil tilfører flere penge til kommunerne, kan det blive nødvendigt at fjerne hele områder som et offentligt ansvar. Det kan for eksempel være rengøring hos ældre, siger han.

En anden løsning kan også være at fastlægge et niveau for kvaliteten i skoler, daginstitutioner og ældrepleje, der svarer til de midler, man har. En slags offentlig basisydelse. Det vil betyde, at man skal stoppe med at udvide den offentlige velfærd. For eksempel ved at indføre skattebetalt tandpleje til dem mellem 18 og 21 år.