* Inflationshjælp:
Regeringen vil afsætte to milliarder kroner i 2023 til udfordringer med stigende priser på blandt andet fødevarer og energi, som er kommet på grund af krigen i Ukraine.
* Forhandlingsreserven:
Regeringen vil afsætte cirka 0,6 milliarder kroner i 2023 og en milliard kroner årligt i årene 2024-2026. Regeringen ser gerne pengene blive brugt på sundhedsområdet, herunder psykiatrien og ældre. Forhandlingsreserven er en pulje med penge, hvor partierne kan komme med deres særlige ønsker til finansloven.
* Covid-19-håndtering:
Selv om covid-19 er aftaget i forhold til tidligere år, vil regeringen bruge 1,3 milliarder kroner i 2023 på at håndtere udfordringerne med coronavirus. Året efter vil regeringen sætte 1,5 milliarder kroner af til covid-19-håndtering.
* Reserve til sikkerhed:
Som det allerede blev aftalt i Det Nationale Kompromis i marts i år, bliver der afsat 3,5 milliarder kroner årligt både i år og næste år. Aftalen, der blev indgået af et bredt flertal i Folketinget efter Ruslands invasion af Ukraine, skal give penge til blandt andet forhøjet beredskab, styrket diplomati og humanitær indsats.
* Reserve til social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet:
Dette område skal styrkes med samlet 0,9 milliarder kroner i perioden 2023-26. Regeringen ønsker blandt andet, at disse penge skal gå til udsatte, psykisk sårbare, mennesker med handicap, sclerosehospitaler og demente.
* Indsats på skatteområdet:
Regeringen vil indgå en politisk flerårsaftale for skattevæsenet i årene 2023-2027. Det skal sikre flerårige økonomiske rammer, prioritering af opgaver og aktiviteter i skattevæsenet samt en bedre styring af it-området, der har været udsat for hård kritik. I tillæg til den nuværende reserve til skattevæsenet vil regeringen afsætte yderligere 447 millioner kroner i 2023, og flere penge skal følge de efterfølgende år. Regeringen vil i det kommende efterår invitere Folketingets partier til forhandlinger om en aftale på skatteområdet.
* Oversvømmelser - nationalt varslingssystem:
Som følge af klimaforandringerne forventes det, at Danmark i fremtiden vil opleve hyppigere og mere ekstreme oversvømmelser. Derfor vil regeringen etablere et nationalt varslingssystem. Det vil gøre Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) i stand til at varsle hvor, hvornår og i hvilket omfang der vil opstå oversvømmelser. Varslingssystemet skal finansieres med 190 millioner kroner fra 2023-2026.
* De danske domstole:
Regeringen vil afsætte 151,1 millioner kroner næste år til de danske domstole. Det skal blandt andet bidrage til ”bunkebekæmpelse” hos domstolene, som kæmper med lange behandlingstider.
Kilde: Finansministeriet