Et politisk flertal vil sikre landets energiselskaber, som bliver udfordret af de høje energipriser, ved at tilbyde en statslig garantiramme på 100 milliarder kroner.

Det fremgår af et pressemøde torsdag, hvor regeringen og Energistyrelsen orienterer om forsyningssikkerheden forud for vintersæsonen.

”Vi kan i dag præsentere en statsgaranti på 100 milliarder kroner, som skal være med til at sikre stabiliteten på elmarkedet. Det vil skærme forbrugerne og skærpe forsyningssikkerheden. Det er en politisk aftale, som er vedtaget med et meget bredt flertal i Folketinget,” siger erhvervsminister Simon Kollerup (S).

På tværs af Europa oplever man stigende energipriser, som rammer både borgere og virksomheder.

De skyhøje priser på strøm påvirker også elselskaberne, som kan få udfordringer med at leve op til deres kontrakter om at købe og sælge strøm. Det stiller store krav til energiselskabernes pengebeholdning.

Aftalen betyder, at selskaberne vil kunne få statsgaranti på banklån, hvis de får brug for at skaffe store pengebeløb her og nu.

Lånerammen vil dække 80 procent af energiselskabernes nyudlån, mens en långiver skal dække minimum 20 procent.

Elselskaberne skal betale for at bruge ordningen. Prisen bliver sat efter, hvad banken vurderer, risikoen ved lånet er. En del af beløbet vil gå til staten som betaling for den risiko, garantien medfører.

Ordningen er blevet inspireret af Sverige, der for nylig har indført en lignende ordning.

Det er helt afgørende, at staten holder hånden under de nødlidende energiselskaber ifølge DI.

”Vi må ikke stå i en situation, hvor garanterne for vores energi ikke kan opretholde deres produktion som følge af likviditetsproblemer. Likviditeten er nemlig også forudsætningen for, at vi også i en krisetid investerer massivt i grønne teknologier og den grønne omstilling,” siger DI’s politiske direktør, Emil Fannikke Kiær, i en skriftlig kommentar.

Det er helt afgørende, at staten holder hånden under de nødlidende energiselskaber ifølge DI.

”Vi må ikke stå i en situation, hvor garanterne for vores energi ikke kan opretholde deres produktion som følge af likviditetsproblemer. Likviditeten er nemlig også forudsætningen for, at vi også i en krisetid investerer massivt i grønne teknologier og den grønne omstilling,” siger DI’s politiske direktør, Emil Fannikke Kiær, i en skriftlig kommentar.

Regeringen, Venstre, SF, De Radikale, De Konservative, Enhedslisten, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Moderaterne står bag garantien.

Temperaturen sænkes i statslige bygninger

Derudover får den stigende energikrise nu konsekvenser for de statslige bygninger.

Man vil slukke lyset på bygninger og sænke temperaturen i bygningerne til 19 grader, fortæller klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) på et pressemøde i København.

”Vi vil slukke al udendørs belysning. Bygninger, som er flotte at se på, men uden praktisk betydning, skal ikke oplyses,” siger ministeren.

Samtidig sænkes temperaturen nogle grader, for at man kan begrænse energiforbruget.

”Temperaturen indenfor skal sænkes til 19 grader, medmindre særlige forhold gør, at temperaturen skal være højere. Normalt ligger temperaturen på 21-23 grader, siger Dan Jørgensen, der også oplyser, at man vil forkorte fyringssæsonen, så der først fyres, når temperaturen falder til 19 grader.

Elafgiften sænkes med 4 øre og beskæftigelsesfradraget øges

EU vil sende indtægter fra grøn el til nødstedte virksomheder