Olie fra russiske tankskibe kan true danske farvande

Frygten for, at tankskibe med russisk olie vil undlade at sejle med lods, når de skal igennem danske farvande, vil stige, når EU’s embargo træder i kraft til december, skriver avis.
Foto: Jens Dresling/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Politiken/Ritzau Scanpix

Tankskibe med russisk olie risikerer i højere grad at støde på grund og spilde deres forurenende last i danske farvande, hvis de ikke sejler med lods. Sådan lyder en advarsel fra Søfartsstyrelsen i et svar til Financial Times.

”Hvis man ikke efterlever regler og anbefalinger fra IMO (FN’s søfartsorganisation, red.), vil der ikke bare være en miljømæssig risiko for danske territorialfarvande. Der vil også være en risiko for sejladsens sikkerhed og besætningerne om bord på skibene,” siger Søfartsstyrelsen ifølge avisen.

”Derfor opfordrer vi den globale shippingsektor til fortsat at efterleve alle regler og anbefalinger fra IMO,” tilføjer den danske søfartsmyndighed.

IMO anbefaler brugen af lodser, men den er ikke obligatorisk. Kilder i den danske shippingindustri udtrykker over for den britiske avis frygt for, at sanktioner mod handel med russisk olie kan øge risikoen for, at tankskibe ikke tager en lods med, når de f.eks. skal gennem Øresund.

Sanktioner mod maritime serviceydelser

Selv efter den russiske invasion af Ukraine i februar har det store flertal af tankskibe fra Rusland efterlevet IMO’s anbefalinger og sejlet med lods gennem danske farvande.

Men risikoen for, at de lader være, bliver større, når EU’s olieembargo mod Rusland træder i kraft 5. december, hedder det. Ifølge sanktionerne bliver det forbudt at yde maritime serviceydelser til russiske oliefartøjer.

Viktor Katona, en olieanalytiker hos analysehuset Kpler, tror imidlertid, at der vil blive fundet en løsning.

”De omkring 1,5 mio. tønder olie, der hver dag passerer gennem stræderne, udgør en betragtelig del af den globale efterspørgsel. Hvis der sker noget med den, vil priserne skyde i vejret igen … Det vil ingen være tilfredse med,” siger han til Financial Times.

Tyskland ønsker forbud for russere mod at købe hus i EU

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Photo: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter