Ellemann med klimaerkendelse: Vi var for sent ude

Statsminister Mette Frederiksen pressede de borgerlige statsministerkandidater for en CO2-afgift i landbruget, da de tre mødtes i en tv-debat.
Jakob Ellemann-Jensen indrømmede, at Venstre havde været for sent ude med klimainitiativer. | Foto: Michael Drost-Hansen/Michael Drost-Hansen
Jakob Ellemann-Jensen indrømmede, at Venstre havde været for sent ude med klimainitiativer. | Foto: Michael Drost-Hansen/Michael Drost-Hansen
AF RITZAU

Venstre var for langsom i optrækket på spørgsmålet om klimainitiativer.

Det erkendte partiformand Jakob Ellemann-Jensen (V) i en tv-debat på TV2 mellem landets tre statsministerkandidater.

”Jeg synes, at vi har en grøn samvittighed, som vi var for sene til at finde. Vi var for sene i hele den grønne omstilling. Vi var for sene til at tiljuble 70 procentsmålsætningen,” sagde Jakob Ellemann-Jensen.

Venstre tilsluttede sig målet om 70 procents CO2-reduktion i 2030 i begyndelsen af oktober 2019. Det var en af Ellemanns første udmeldinger, efter at han var blevet formand for Venstre få uger forinden.

”Vi har så været mere i offensiven de seneste tre år, må jeg i al beskedenhed sige, hvor vi også er dem, der har skubbet på en for en CO2-afgift,” sagde Jakob Ellemann-Jensen.

Også statsministeren kom med en indrømmelse.

”Jeg må indrømme. Det var ikke mig, der pressede mest på forud for sidste valg for 70 procentsmålsætningen. Det indrømmer jeg blankt. Jeg var bekymret for, hvis vi gik så langt, som nogle partier gerne ville, at vi så ville tabe arbejdspladser i Danmark. At uligheden ville stige,” sagde Frederiksen.

Statsministeren henviste til, at hun altid søger en balance. For mange af de arbejdspladser, der kan komme i spil, hvis man skruer klimaambitionerne for højt op, ligger i provinsen, uden for de store byer.

Det er de vælgere, som især Danmarksdemokraterne bejler efter.

V og K afventer rapport

Statsministeren langede også ud efter Ellemann, efter at Venstre tidligere på ugen fremlagde en grøn 2030-plan.

Den plan indeholder ikke noget om, at landbruget skal bidrage,” lød kritikken fra Mette Frederiksen.

Hun spurgte, hvorfor de to partier ikke vil være med til at indføre en CO2-afgift i landbruget.

De to borgerlige partiformænd ville ikke umiddelbart træffe en beslutning om det. De henviste til den ekspertgruppe, hvis rapport ventes i november, som regner på, hvordan en eventuel CO2-afgift i landbruget kan se ud.

Ingen af de tre partiformænd vil høre tale om at lægge afgifter på oksekød.

”Jeg har ikke lyst til at lægge ekstra afgifter på det, som jeg betragter som helt almindelige fødevarer,” sagde Mette Frederiksen.

Venstre vil sælge dele af statens andel i Ørsted

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter