Danmarksdemokraterne: ”Hvis virksomhederne forsvinder, så forsvinder alt andet liv også”

Der skal værnes om de små- og mellemstore virksomheder - særligt i provinsen, lyder det fra Ulrik Knudsen, der stiller op til folketinget for Danmarksdemokraterne. På den måde undgår vi en skævvridning af landet, mener han.
Ulrik Knudsen, folketingskandidat for Danmarskdemokraterne. | Foto: PR
Ulrik Knudsen, folketingskandidat for Danmarskdemokraterne. | Foto: PR
af rasmus hadberg fredsted

Skal vi undgå en skævvridning af landet, sådan som billedet tegnes af Danmarksdemokraterne, hvor provinsen halter efter København, er en styrkelse af små og mellemstore virksomheder et vigtigt modtræk.

Sådan siger partiets nyudpegede folketingskandidat Ulrik Knudsen, der fremlægger et bud på en erhvervspolitik fra Støjberg-partiet, hvis bredere partiprogram lader vente på sig.

For øjeblikket lyder partiets erhvervspolitiske udspil nogenlunde opsummeret, at er der gode job at få i netop den størrelse virksomheder, der står stærkt og udgør nerven i lokalsamfundene, og så vil et godt civilsamfund og et aktivt lokalliv følge med.

”Det hænger sammen. Hvis virksomhederne forsvinder, så forsvinder alt andet liv også i lokalsamfundene,” siger Ulrik Knudsen.

Skal den 43-årige folketingskandidat, der til daglig er erhvervschef i Sydbank i Aarhus, udpege både det akutte og langsigtede problem for netop den slags virksomheder uden for de større byer, er det manglen på arbejdskraft.

Derfor retter to af de forslag, som partiet har præsenteret, sig mod at sikre flere hænder i den del af Danmark.

Det ene forslag er blevet fremlagt af partiformanden og løb på vanlig Støjberg-facon med overskrifterne. Det går på et kørselsfradrag til dem, der kører til og fra arbejde i Udkantsdanmark finansieret af en beskæring i Kulturministeriets budget.

Det andet, der er gået en anelse mere stille hen, lyder, at studerende skal kunne arbejde ubegrænset uden at blive modregnet i SU.

”Det, der er afgørende for os, er at tage alle de små skridt, der gør, at vi får større mulighed for at støtte dem, der vil gøre en ekstra indsats i forhold til at sikre arbejdskraft,” siger Ulrik Knudsen.

”Det gælder både lønmodtagere og virksomheder.”

Små træk

Forslaget om at fjerne loftet for studerende kommer blandt andet ud af et konkret møde, som Ulrik Knudsen havde med en ejer af en produktionsvirksomhed i Østjylland, der har flere studerende ansat.

Han var frustreret, fordi han hen over sommeren havde oplevet, at selvom de studerende var glade for arbejdet, kom de for at sige, at de først kunne arbejde igen til januar. Årsagen var, at de havde ramt loftet for, hvor meget de måtte tjene.

At fjerne loftet helt er ikke et forslag, der revolutionerer erhvervslivet og fjerner problemerne, erkender Ulrik Knudsen, men ifølge ham er det et eksempel på et konkret forslag, der kan hjælpe erhvervslivet i en situation som nu, hvor der er mangel på arbejdskraft.

”De fleste har oplevet at komme forbi en lukket café eller restaurant på grund af problemer med bemanding, og der kunne man sætte ind ved at fjerne loftet.”

Det samme - at det er et lille træk, der skal være med til at løse et større problem med mangel på hænder i provinsområderne - siger han om forslaget om kørselsfradrag.

”Det er et forslag, der understøtter mobiliteten og gør det mere attraktivt at køre efter et arbejde. Alt andet lige er det positivt for virksomhederne.”

En langsigtet løsning

Skal han pege på mere langsigtede løsninger på manglen på arbejdskraft, er en skattereform for lønmodtagere noget af det, der skal smides på forhandlingsbordet, hvis partiet får noget at skulle have sagt efter et overstået folketingsvalg.

For her kan der med fordel skrues på en række håndtag, som vil komme erhvervslivet til gode på længere sigt, nærmere bestemt i form af et beskæftigelsesfradrag.

Fradraget skal rettes mod de lavtlønnede, særligt fordi man i forrige regeringer ”har gjort incitamentet til at arbejde mindre”.

”Det skal generelt være mere attraktivt at tage et arbejde og at drive en virksomhed. Og det, synes jeg, regeringen har modarbejdet. Skattestigninger er jo gift for beskæftigelsen og erhvervslivets mulighed for at investere i fremtidig vækst,” siger Ulrik Knudsen.

Som en del af skattereformen skal det ifølge folketingskandidaten også være lettere at give en familieejet virksomhed videre i arverækken. Derfor skal generationsskifteskatten, der blev hævet af den nuværende regering og lige nu ligger på 15 pct af virksomhedens værdi, sænkes tilbage til 5 pct.

”For det er noget, der er rigtigt afgørende for de tusindvis af virksomheder, der skal generationsskiftes i de kommende år. Det er derfor vigtigt at sænke skatten for at beskytte arbejdspladserne i familievirksomhederne i Danmark, så de fortsat har kapital til at investere i fremtiden og være konkurrencedygtige.”

Skærer i kulturen

Til spørgsmålet om, hvor pengene skal findes, siger Ulrik Knudsen, at ”kerneområderne” skal prioriteres.

I tilfældet med forslaget med kørselsfradraget, hvor partiet har et konkret bud på en finansiering. De 800 mio. kr., som det forventes at koste, er lig med et hak i kulturministeriets budget med seks-syv pct.

Beskæringen af budgettet svarer til at fjerne næsten al den støtte, som staten i år bruger på dansk musik og film, skrev Jyllands-Posten.

SU-forslaget skal finansieres via råderummet, men det vil ifølge Ulrik Knudsen være meget begrænset, da de positive effekter i form af øgede skatteindtægter vurderes at eliminere den manglende modregning.

”Vi er et nyt parti, men vi har lagt et fokus, der hedder små og mellemstore virksomheder, når det kommer til det erhvervspolitiske. Ikke fordi, vi har noget imod større virksomheder, men vi mener, at der er behov for et større politisk fokus på de små og mellemstore virksomheder.”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter