Fødevareministeren vil screene flere fødevarer for PFAS

Fødevarestyrelsen skal undersøge flere fødevarer for muligt indhold af PFAS-stoffer. Arbejdet vil blive en del af regeringens samlede handlingsplan mod stofferne.
Fiskemel er ifølge Fødevarestyrelsens vurdering hovedkilden til PFAS i økologiske æg. | Foto: Thomas Borberg
Fiskemel er ifølge Fødevarestyrelsens vurdering hovedkilden til PFAS i økologiske æg. | Foto: Thomas Borberg

Tidligere på ugen offentliggjorde DTU Fødevareinstituttet en undersøgelse, der viser, at der er fundet skadelige PFAS-stoffer i økologiske æg fra danske hønsefarme. 

Fødevareminister Jacob Jensen (V) bad på den baggrund Fødevarestyrelsen om at analysere rapportens resultater til bunds. 

Fødevarestyrelsens vurdering af situationen er netop blevet oversendt til Miljø- og Fødevareudvalget, og den peger overordnet på, at fiskemel er hovedkilden til det forhøjede indhold af PFAS i økologiske æg, men at det stadig er forsvarligt at spise økologiske æg som en del af en varieret kost. Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse. 

Fødevarestyrelsen laver løbende stikprøvekontroller af fødevarer efter PFAS, men fundet af PFAS i økologiske æg understreger dog behovet for at undersøge et bredere udvalg af fødevarer, mener ministeren, der har sat Fødevarestyrelsen i gang med arbejdet.

”PFAS-problematikken har gennem de senere år fyldt en del, og derfor reagerede jeg straks, da undersøgelsen om fund af forøget PFAS-indhold i økologiske æg kom frem. Sagen understreger for mig et klart behov for, at vi har brug for større klarhed og overblik over, hvor omfattende et problem forøget PFAS-indhold i vores fødevarer er,” siger Jacob Jensen i meddelelsen, hvor det videre lyder: 

”Derfor har jeg bedt Fødevarestyrelsen om at igangsætte et bredere screeningsarbejde af PFAS i vores fødevarer, så vi bliver klogere og kan sætte ind, hvor der er brug for det. Af den grund vil styrelsens arbejde også blive en del af regeringens samlede handlingsplan mod PFAS.”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter