V-formand ansætter to nye særlige rådgivere til comeback

Når Jakob Ellemann-Jensen gør comeback som forsvarsminister 1. august, bliver det sammen med to nye rådgivere.
Foto: Mads Claus Rasmussen
Foto: Mads Claus Rasmussen
AF RITZAU

Jakob Ellemann-Jensen (V) ansætter to nye særlige rådgivere.

Rådgiverne har første arbejdsdag den 1. august, hvor Venstre-formanden genoptager arbejdet som forsvarsminister.

Det skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

Der er tale om den 30-årige Chris Borup Preuss, der kommer fra en stilling som souschef for public affairs hos Landbrug & Fødevarer og den 29-årige Magnus Ulveman, der kommer fra en stilling som mediechef i Dansk Erhverv.

I februar skrev Jakob Ellemann-Jensen på Facebook, at han var nødt til at trække stikket i en periode og tage orlov. Det blev senere meldt ud, at han var blevet ramt af stress.

11. maj meddelte Ellemann, at han igen er klar som både Venstres formand, forsvarsminister og vicestatsminister 1. august.

Da Ellemann gik på sygeorlov i februar indtrådte Troels Lund Poulsen (V) som fungerende forsvarsminister, samtidigt med at han skulle passe sin post som økonomiminister.

Næstformand i Venstre, Stephanie Lose, skulle så stå i spidsen for partiets organisation.

I begyndelsen af marts måtte de to Venstre-profiler dog bytte rundt på titlerne.

Troels Lund Poulsen havde brug for at ”dedikere mere af sin tid i Forsvarsministeriet”.

Stephanie Lose, der var formand regionsrådet i Region Syddanmark, blev derfor hentet til Christiansborg som fungerende økonomiminister.

Når Ellemann vender genoptaget arbejdet som formand for Venstre, vicestatsminister og forsvarsminister, vender Troels Lund Poulsen og Stephanie Lose tilbage til deres oprindelige poster.

Den 28. juni blev 10 ud af 12 partier i Folketinget enige om et nyt forsvarsforlig. Det afsætter 143 milliarder kroner over de næste ti år.

Ifølge Troels Lund Poulsen bliver det Jakob Ellemann-Jensen, som overtager forhandlingerne, når han kommer tilbage.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også