Medie: Oprør ulmer under premierminister Theresa May

Kritikere af Theresa Mays plan for at forlade EU har holdt møde, hvor et formandsvalg blev drøftet.
Foto: Charles Mcquillan/Ritzau Scanpix
Foto: Charles Mcquillan/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

En gruppe af parlamentsmedlemmer fra Det Konservative Parti i Storbritannien har ifølge BBC holdt et møde, hvor det er blevet diskuteret, hvordan de kan vinde et eventuelt formandsopgør med premierminister Theresa May.

Ifølge BBC, der har talt med en unavngiven kilde på mødet, var der "omkring 50" parlamentsmedlemmer til stede. Det Konservative Parti har 316 medlemmer af parlamentets underhus.

Gruppen er kendt som European Research Group og ledes af Jacob Rees-Mogg. Medlemmerne er kendt som kritikere af Theresa Mays plan for, hvordan Storbritanniens exit fra EU skal håndteres.

Theresa May har fremlagt en plan, der er blevet kendt som Chequers-planen.

Men planen får kritik af gruppen for at være for blødsøden over for EU og ikke levere den vej ud af EU, som gruppen mener, at resultatet af en folkeafstemning i 2016 kræver.

Ifølge BBC vil gruppens medlemmer ikke erklære deres mistillid til premierministeren, men den vil fremlægge et alternativt forslag til den del af aftalen, som omhandler grænsen mellem Nordirland og Irland.

Alternativet skal præsenteres af blandt andet den tidligere minister for brexit, David Davis. 

Grænseovergangen på den irske ø er et af stridspunkterne internt i Storbritannien i forbindelse med en aftale om at forlade EU.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også