Medie: USA og EU sigter mod hurtig men smal handelsaftale

Der kan være en lille frihandelsaftale på vej mellem EU og USA, skriver netmediet Politico.
EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker mødtes i sommer med Donald Trump for at tale frihandel. Fra højre: Chefforhandler Robert Lighthizer, handelsminister Wilbur Ross, finansminister Steven Mnuchin, præsident Donald Trump, EU-Kommissionens formand Jean Claude-Juncker og handelskommissær Cecilia Malmström.
EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker mødtes i sommer med Donald Trump for at tale frihandel. Fra højre: Chefforhandler Robert Lighthizer, handelsminister Wilbur Ross, finansminister Steven Mnuchin, præsident Donald Trump, EU-Kommissionens formand Jean Claude-Juncker og handelskommissær Cecilia Malmström.

EU og USA er måske på vej mod en hurtig, men lille handelsaftale.

Det skriver netmediet Politico.

Ifølge mediet forsøger USA’s forhandler Robert Lighthizer at nå en aftale med EU senest i november, inden det amerikanske midtvejsvalg risikerer at flytte på magtbalancen i Washington.

EU er angiveligt positivt over for en hurtig aftale. Men det vil i så fald ifølge Politico blive en smal handelsaftale, hvor store stridspunkter om biler og landbrugsvarer bliver holdt ude. I stedet vil fokus i første omgang være at lave aftaler inden for blandt andet kosmetiske produkter og førerløse biler, skriver mediet.

Årsagen til, at den amerikanske præsident Donald Trump gerne ser en hurtig aftale, er, at han kan bruge den som en succeshistorie i valgkampen. EU vil gerne vise forhandlingsvillighed for at undgå højere afgifter på eksempelvis biler, som Trump har truet med.

Men der altså kan være en lille handelsaftale på vej mellem EU og USA, har EU travlt med at lande andre og større bilaterale aftaler med blandt andre Japan, Mexico og sydamerikanske Mercosur. Sidstnævnte faldt dog ikke på plads som håbet ved et topmøde i sidste uge.

EU vil jonglere seks handelsaftaler - og lidt til - på 250 dage

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også