BRUXELLES

At dømme efter meldingerne fra EU's og USA's øverste repræsentanter på handelsområdet går forhandlingerne af en potentiel handelsaftale ikke ret godt.

Tidligere på ugen kunne Reuters ellers fortælle, at USA's handelsrepræsentant Robert Lighthizer havde sendt et brev til Kongressen om, at han vil åbne forhandlinger med EU, Storbritannien og Japan.

USA kan ifølge reglerne ikke begynde forhandlingerne, før der er gået 90 dage, efter Kongressen har fået besked.

EU's kommissær for handelsområdet, Cecilia Malmström, bekræftede på et pressemøde, at forhandlingerne slet ikke er kommet i gang endnu.

"Vi er ikke begyndt at forhandle endnu. Vi har spurgt til det og sagt flere gange, at vi er klar til at begynde afgrænsningen til en begrænset aftale, som fokuserer på toldsatser på industrivarer. Indtil videre har USA ikke vist nogen stor interesse for det, så bolden er på deres banehalvdel," sagde hun fra podiet i EU-Kommissionens presserum.

USA skyder tilbage

Den udlægning af de foreløbige forhandlinger blev ikke taget godt imod af Wilbur Ross, USA's handelsminister, som i denne uge er i Bruxelles for blandt andet at holde møder med Cecilia Malmström.

Flere internationale medier som blandt andet Financial Times og Politico skriver, at han afviser, at amerikanerne holder forhandlingerne tilbage.

Han sagde, at hendes påstand "simpelthen [var] unøjagtig".

Gordon Sondland, der er USA's ambassadør til EU, angreb Malmström for "fuldstændig uforsonlighed" og sagde, at hun forsøger at trække tiden, til præsident Trumps valgperiode udløber.

Biltariffer kan være på vej

Da EU-kommissionens præsident Jean-Claude Juncker rejste til Washington for at indgå en aftale med præsident Donald Trump om at begynde at forhandle en handelsaftale på plads, lovede Donald Trump samtidig at sætte sine planer om at lægge højere toldsatser på europæiske biler på pause.

Skal man tro Gordon Sondland, er det dog ikke sikkert, at det bliver ved med at være sådan.

"Hvis præsidenten ser flere citater, som det, der kom ud i dag, vil hans tålmodighed løbe ud," sagde ambassadøren.

Desuden virker parterne til at være uenige om, hvorvidt landbruget skal være en del af forhandlingerne. Fra EU's side har man hele tiden afvist, at det skulle være tilfældet, og talspersoner fra kommissionen har typisk peget på, at der ikke står noget om landbrug i den fælles erklæring fra Trump og Juncker, som danner grundlag for forhandlingerne.

Den udlægning bestrider Gordon Sondland dog.

"Præsidenten har helt sikkert forventet, at landbrug vil blive diskuteret i de endelige forhandlinger," sagde han ifølge Politico.

Skidt nyt for dansk økonomi

Mikael Milhøj, der er senioranalytiker i Danske Bank, siger, at udmeldingerne fra handelsrepræsentanterne er værd at holde øje med.

"Vi har jo set, hvad Trump kan finde på at gøre i handelskrigen mellem USA og Kina. Jeg har prøvet at advare lidt imod at tro, at alt var fryd og gammen mellem EU og USA, efter man indgik en aftale, for det, man gjorde, var at sparke det til hjørne," forklarer han.

Han tror dog ikke, at en eventuel handelskrig vil blive lige så slem som det, man i øjeblikket ser mellem USA og Kina, hvor landene skiftes til at optrappe krigen ved at lægge told på stadig flere varer.

I øjeblikket arbejder han heller ikke med udsigten til en handelskrig mellem USA og EU som sit hovedscenarie, men hvis det rammer, kan det komme til at gøre ondt på den danske økonomi.

"Det kommer an på, hvordan handelskrigen folder sig ud. Hvis det "bare" er told på import af europæiske biler, er det ikke noget, som vil ramme hårdt, fordi Danmark jo ikke eksporterer personbiler til USA. Men hvis der kommer told på en bredere gruppe af varer, kan det ramme danske virksomheder, for vi har stor eksport til USA," forklarer han og fortsætter:

"Det kan også komme til at ramme mere indirekte, fordi der er danske virksomheder, som sælger deres varer til andre europæiske virksomheder, og i nogle tilfælde eksporterer disse varer til USA."