Brexit-overgangsperiode kan forlænges

Perioden, hvor Storbritannien skal gå fra at være EU til ikke-EU medlem, kan blive forlænget, viser ny aftale.
Foto: Ritzau Scanpix/PA
Foto: Ritzau Scanpix/PA
af ritzau

Ifølge aftaleudkastet til en brexit-aftale mellem Storbritannien og EU, kan der komme en forlængelse af den overgangsperiode, der allerede er blevet aftalt.

Storbritannien havde allerede forhandlet sit til en forlængelse på et år, men nu kan overgangen blive længere - der står intet om omfang af forlængelsen.

Det skriver Reuters.

Der har været meget spekulation, om overgangsperioden levner tid nok til at forhandle et fremtidigt handelsforhold mellem EU og Storbritannien. 

Disse spekulationer har bygget på, at EU normalt har brugt mange flere år på at forhandle sådanne aftaler med tredjelande. 

EU's chefforhandler, Michel Barnier, peger på, at Storbritannien og EU kender hinanden meget bedre, end det er tilfældet, når EU forhandler med andre tredjelande. 

Overgangsperioden løber i første omgang i 21 måneder fra 30. marts 2019 til udgangen af 2020.

- Vi har mulighed for at forlænge den i en begrænset periode efter fælles aftale, siger Barnier.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også