May indleder Mission Impossible for at få ny aftale med EU

Theresa May ventes i løbet af tirsdagen af mødes med flere europæiske ledere. Første stop er Holland.
Theresa May må tilbage til EU-forhandlere i forsøget på at opnå en bedre brexit-aftale. | Foto: Emmanuel Dunand/Ritzau Scanpix
Theresa May må tilbage til EU-forhandlere i forsøget på at opnå en bedre brexit-aftale. | Foto: Emmanuel Dunand/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Den britiske premierminister, Theresa May, mødes tirsdag med Hollands premierminister, Mark Rutte, og den tyske forbundskansler, Angela Merkel.

Det sker, efter at hun har truffet den dramatiske beslutning at udsætte en afgørende EU-afstemning i parlamentet.

Målet er nu at genforhandle den aftale, hun har indgået om den britiske udtræden af EU.

Det første møde finder sted i Haag klokken 9.00, mens mødet i Berlin starter klokken 13.00, skriver nyhedsbureauet dpa.

Kilder i EU siger til nyhedsmediet Politico, at May fortsætter til Bruxelles, hvor hun mødes med EU's kommissionsformand, Jean-Claude Juncker.

May forklarede i det britiske parlament mandag, at hun også vil mødes med EU's præsident, Donald Tusk. Men det møde er ikke bekræftet endnu.

Afstemningen om den skilsmisseaftale, hun har indgået med EU, skulle have fundet sted tirsdag.

Men mandag gik May på talerstolen i parlamentet og meddelte, at afstemningen er udsat, fordi hun ikke kan få flertal for aftalen i det britiske parlament.

Hun vil derfor søge en genforhandling. Men det får hun ikke noget ud af, sagde Tusk mandag aften.

"Vi vil ikke genforhandle aftalen," sagde han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også