(Opdateret klokken 12 med oplysninger i sidste afsnit om antal respondenter og dato for indsamling af svar)

BRUXELLES/KØBENHAVN

Dansk Folkeparti ser i øjeblikket ud til at gå voldsomt tilbage, når vælgerne til maj går i stemmeboksene for at vælge nye repræsentanter til Europa-Parlamentet.

En meningsmåling, som Wilke har lavet fra PolicyWatch, viser, at 13,8 pct. af de adspurgte ville stemme på Dansk Folkeparti, hvis der var valg til Europa-Parlamentet nu.

Ved valget i 2014 fik Dansk Folkeparti 26,6 pct. af stemmerne, hvilket udløste fire mandater og titlen som Danmarks største parti i Europa-Parlamentet.

Målingen viser dermed en halvering af stemmetallet, og PolicyWatch ville gerne have spurgt Anders Vistisen, der er gruppeformand for Dansk Folkeparti i Europa-Parlamentet, om hans vurdering af tallene.

"Eftersom DF ikke har lavet sin liste frem mod EP-valget, skal du rette dit spørgsmål til DF's pressetjeneste," lyder det imidlertid.

Søren Espersen, næstformand i Dansk Folkeparti, er i stedet manden, der udtaler sig. Han er ikke bekymret over målingen, for han forventer, at tallene kommer til at se bedre ud i løbet af de kommende måneder.

"Jeg tror altid, det forholder sig sådan, at vi ligger meget, meget lavere i målingerne op til, end vi ender med. Ved folketingsvalget sidste gang lå vi jo til 16-17 pct., men stemmerne endte på 21 pct. Forud for det sidste parlamentsvalg var det på samme måde. Der var ikke nogen, der havde drømt om, at vi ville få fire mandater," siger han til PolicyWatch.

Rammes af MELD og FELD

Han erkender dog, at partiet sandsynligvis vil få færre mandater end sidste gang. Han peger blandt andet på sagen om det europæiske parti MELD og den tilhørende fond FELD, hvor Morten Messerschmidt, der er medlem af Europa-Parlamentet for DF, viste sig ikke at have styr på pengene.

Det har blandt andet ført til, at MELD og FELD skulle betale 2,9 mio. kr. tilbage til EU, fordi pengene er blevet brugt i strid med reglerne, og EU's antisvindelenhed OLAF indledte i slutningen af 2015 en undersøgelse af brugen af EU-midler i MELD og FELD.

"Der har været meget uro omkring vores parlamentsgruppe dernede. Stadigvæk efter to et halvt år har vi stadig ikke fået besked om, hvad det er, der har vakt problemer. Vi har været meget utilfredse med det selskab, der hedder OLAF, som er en undersøgende instans, der stadigvæk efter næsten tre år ikke har fundet ud af, hvad det handler om," siger han og fortsætter:

"Det, synes vi, er mærkeligt. Vi håber på, at der kommer en hurtig afgørelse på den her sag – gerne inden for de næste måneder. Det ville være fair."

Ny spidskandidat

Rune Stubager, der er valgforsker og professor ved Aarhus Universitet, mener også, at MELD- og FELD-sagen har spillet en rolle.

"Det gav næring til en mistanke om, at de måske bevægede sig i noget af det terræn, som de ellers har anklaget EU for at være i; nemlig at være ødsle med skatteborgernes penge ved at øde dem bort på noget andet, end de måske var tænkt til. Om der er baggrund for den mistanke, har vi endnu ikke fået afgjort," forklarer han.

Han peger dog også på en anden forklaring.

"Der er også et andet element, som er, at DF sidste gang var begunstiget af sin hidtil mest populære spidskandidat i Morten Messerschmidt, som jo ikke stiller op denne gang," siger Rune Stubager.

Dansk Folkeparti har endnu ikke udpeget sin spidskandidat for det kommende valg, men det har ingen betydning, mener Søren Espersen.

"Vi plejer ikke at have listerne klar før en gang i februar eller marts måned. Vi kommer nok lidt hurtigere med det denne her gang, tror jeg da. Men nej, jeg tror ikke, det har nogen betydning," siger han.

Glad trods tilbagegang

Målingen tildeler også Det Konservative Folkeparti en tilbagegang til 5,9 pct. af stemmerne mod et resultat på 9,1 pct. ved det seneste valg. Ifølge PolicyWatchs beregninger, som dog skal ses i lyset af væsentlig usikkerhed om blandt andet stemmeprocenten, betyder det, at det konservative mandat bliver fastholdt.

Dermed peger tallene indtil videre på, at Danmark kan fastholde sit eneste mandat i den magtfulde EPP-gruppe i Europa-Parlamentet, hvilket har været fremhævet af flere erhvervsorganisationer som en vigtig prioritet, da de mener, det er vigtigt at have en dansker i parlamentets største gruppe.

Pernille Weiss, der er den konservative spidskandidat, er glad for nyheden om, at de nuværende tal indikerer, at hun de kommende fem år vil få sin daglige gang i Bruxelles.

"Jeg bliver superglad for den melding. Jeg tror også, mit parti bliver rigtig glad for det," siger hun.

Hun bekymrer sig ikke over, at målingen giver et noget lavere tal, end resultatet ved det seneste valg.

"Det ene er en opinionsmåling, og det andet er et resultat. Der, hvor jeg får at vide, at vi begyndte for fem år siden, der stod vi til 3,8 pct. i den første måling. Derfor er jeg superglad for, at vi ligger 2 pct.point over det, der var udgangspunktet sidst, hvis de to opinionsmålinger rent metodemæssigt kan sammenlignes," siger hun.

Rune Stubager fra Aarhus Universitet vurderer omvendt, at de konservative formentlig vil kunne mærke på stemmetallet, at den tidligere minister Bendt Bendtsen ikke længere er på stemmesedlen.

"Sidste gang var de konservative godt hjulpet af Bendt Bendtsen, som fik et godt valg, men han stiller ikke op igen," konstaterer han.

Kommunikerer meget

Pernille Weiss fortæller, at hun er blevet taget godt imod, når hun er ude og fortælle om sit kandidatur. Ifølge hende afviser mange, at kendiseffekten vil spille ind, når de afgør, hvor de vil sætte deres kryds.

Omvendt har hun også selv lagt en kommunikationsstrategi, som skal sikre, at mange mennesker får kendskab til, hvem hun er, og hvad hun vil.

"Det handler i særlig grad om at kommunikere meget. Jeg er på sociale medier alt det, døgnets timer tillader, men jeg kommer også rundt i landet for simpelthen at møde mennesker," siger hun og uddyber:

"Nogen har måske også kendt mig, sidste gang jeg var politisk aktiv. Men jeg har haft 10-15 år som selvstændig erhvervsdrivende, og derfor kender folk mig ikke på samme måde, og derfor har jeg de sidste tre-fire måneder drønet rundt til alt, hvad jeg overhovedet har kunnet proppe ind i kalenderen og gør det fortsat."

Betydelig usikkerhed

Når man kigger på tallene, skal man dog huske at tage dem med den usikkerhed, som er forbundet med en så tidlig opinionsmåling.

Der er stadig knap fem måneder til valget, og mange mennesker er end ikke begyndt at spekulere på det endnu, forklarer Rune Stubager.

"Man skal holde sig det for øje, at det ikke er sikkert, at det fylder så meget for folk endnu. Derfor kan man være tilbøjelig til at svare på sådan et spørgsmål ud fra landspolitiske præferencer," siger han.

Det betyder også, at der kan vise sig store udsving i målingerne over tid.

"Tingene kan komme til at ændre sig noget mere, end vi er vant til at se mellem meningsmålinger og valgresultat, når vi kommer ind i valgkampagnen og frem mod valgdagen," fortæller valgforskeren.

I Danmark afholdes valget til Europa-Parlamentet den 26. maj.

Målingen er indsamlet den 17. til 20. december 2018, og den er baseret på 1055 respondenter, som alle har peget på et parti, de ville stemme på.