Det kan ifølge Dansk Erhverv komme til at koste det danske stat skatteindtægter for mange milliarder kroner, hvis den danske regering hopper med på de fælles EU-skatteregler, som EU-Kommissionen tidligere har lagt frem.

Ifølge skattepolitisk chef Jacob Ravn er det som udgangspunkt en fornuftig idé at ensarte reglerne for, hvordan man udregner det, der hedder en skattebase, på tværs af EU.

"Man skal være opmærksom på, at hvis man vælger den model, som EU har lagt frem, så vil Danmark tabe skatteprovenu," siger han.

"Man har valgt at lave en fordelingsnøgle for, hvordan man fordeler skatteprovenuet mellem landene."

"I den fordelingsnøgle indgår noget med, hvor har man sine fabrikker, og hvor mange ansatte har man. Men der indgår også en faktor, der hedder, hvor er salget henne."

"Og fordi Danmark er et lille land, der eksporterer relativt meget, så vil salgsfaktoren betyde, at de penge, der ellers normalt går til den danske statskasse, vil ryge til andre lande."

I praksis kan det betyde, at eksempelvis fortjenesten af en Lego-klods solgt i Tyskland i højere grad kommer til at gavne den tyske statskasse på bekostning af den danske.

Modsat kan man argumentere for, at små danske virksomheder vil få nemmere ved at komme ind på store markeder, siger Jacob Ravn. 

Hvis reglerne er ens, behøver de nemlig ikke oprette kontorer, der skal håndtere hvert enkelt lands skatteregler.

"Det her kan være positivt for et lille land for Danmark, for små virksomheder kan få lettere adgang til store markeder," siger Jacob Ravn.

"Men man skal være opmærksom på, hvordan den her model strikkes sammen. Som det ser ud nu, står Danmark til at tabe selskabsskatteprovenu."

Hvis den EU-model, der tales om nu, CCTB, bliver til virkelighed for alle danske virksomheder, kan det lave et milliardstort hul i statsbudgettet.

Ifølge Jacob Ravn viser EU-Kommissionens beregninger, at det i givet fald vil løbe op i omkring 16 eller 17 milliarder kroner om året. 

Det er ikke i første omgang planen, at reglerne skal gælde for alle virksomheder.