EU-Parlamentet godkender tirsdag et direktiv med en række sikkerhedsforanstaltninger, der skal sikre, at borgere i samtlige medlemslande kan rapportere brud på EU-lov både i den offentlige og private sektor.

Det gælder dermed en lang række områder - herunder hvidvask af penge, korruption og svindel med offentlige midler. 

Indtil nu har der været forskellige regler omkring indberetning rundt om i EU-landene. Flere lande - blandt andet Danmark - har slet ikke haft whistleblowerregler.

Jeppe Kofod, medlem af EU-Parlamentet for Socialdemokratiet har været en del af forhandlingerne bag lovens tilblivelse. Han er tilfreds med udfaldet:

"De her whistleblowers er jo i virkeligheden helte. Det er dem, der afslører ulovligheder. De skal belønnes og ikke straffes for, hvad der egentlig er deres pligt," siger Kofod.

Hvis man som privat ansat oplever lovbrud, vil det fremover være ens ret at indberette det direkte til relevante nationale eller europæiske myndigheder.

Dermed kan man forblive anonym og undgå frygt for repressalier såsom fyring.

Arbejder man i det offentlige vil det være muligt at gå til europæiske myndigheder, hvis man frygter konsekvenser i sit hjemland.

I loven forbyder man desuden direkte hævnakter - eller trusler om samme - imod whistleblowere.