Undersøgelser: Ingen dansk politiker blandt 100 mest magtfulde i EU-parlamentet

Ingen af de 13 danske EU-parlamentarikere er indflydelsesrige nok til at få en plads på top-100-lister over de mest indflydelsesrige i Europa-Parlamantet, viser tal fra Votewatch og Mepranking. Det overrasker EU-professor.
Foto: EU-Parlamentet
Foto: EU-Parlamentet

13 af de 751 medlemmer af Europa-Parlamentet (EU-parlamentet) er danskere, men ingen af dem er i top-100 over de mest indflydelsesrige EU-parlamentarikere, skriver Jyllands-Posten.

Organisationerne Votewatch og Mepranking har hver undersøgt, hvem de mest magtfulde politikere i parlamentet er. Resultaterne i magtundersøgelserne er ikke ens, men fælles for dem er, at der ingen dansker er i top-100 på nogen af dem. Ifølge Votewatchs undersøgelse ligger Morten Helveg Petersen fra Det Radikale Venstre på en 110-plads, og er dermed den dansker med størst indflydelse. Herefter kommer Jeppe Kofod fra Socialdemokratiet på en 163-plads og Morten Løkkegaard fra Venstre på en 173-plads.

Det overrasker Marlene Wind, som er EU-professor ved Københavns Universitet, at der ikke er en eneste dansker på magtlisterne: "Det undrer mig for eksempel, at Morten Helveg Petersen ikke er kommet i top-100. Han har været meget synlig på energiområdet, hvor han gjort et stort stykke arbejde og fået en del igennem," siger hun til Jyllands-Posten.

Af Votewatchs undersøgelse fremgår det ydermere, at Danmark som nation ligger under EU-gennemsnittet, når det kommer til indflydelse, mens både Sverige og Finland ligger over middel. Sverige har i alt 20 parlamentarikere. Heraf er hele fire af dem med i top-100. Finland har ligesom Danmark 13 medlemmer, og to af dem er blandt de 15 mest indflydelsesrige parlamentarikere.

Morten Helveg vil smække EU-kassen i for 'sorte' medlemslande

Radikale opstiller flest til EU-valg: Har 20 kandidater på stemmesedlen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også