BRUXELLES

Barack Obama og Nicholas Sarkozy lagde hårdt pres på den tyske kansler, Angela Merkel. På et møde på et hotel i Cannes i efteråret 2011 ville den amerikanske præsident og hans franske kollega have Merkel til at bakke op om en redningsplan for Italien.

Landet var hårdt ramt af finanskrisen og havde brug for en hjælpende hånd for ikke at kollapse, og den ellers altid rolige kansler kunne mærke presset.

"Jeg vil ikke slå mig selv ihjel," råbte hun af dem med tårer i øjnene med henvisning til, at det ville være politisk selvmord for hende at bakke op om planen.

Hændelsen bliver beskrevet i bogen Crashed, der er skrevet af historikeren Adam Tooze. Han behandler blandt andet gældskrisen i eurozonen, og 10 år senere ser vi nogle af de samme problemer dukke op til overfladen igen.

"Lige som finanskrisen ser vi nu en meget, meget dyb krise. Målt på nedgangen i produktionen og i indkomsten er den krise, vi har i disse uger, værre end noget, vi så under finanskrisen," fortæller Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, til PolicyWatch.

Italien er lukket ned

Italien, der er tynget af en stor statsgæld, er blevet ramt af et hårdt chok, fordi landet har været nødt til at lukke ned for at få bugt med coronavirussen.

Derfor har krisen en anderledes anatomi, end den vi så i starten af det nye årtusinde, forklarer Las Olsen.

"Vi har aldrig før prøvet sådan en type krise, hvor man lukker rigtig meget ned. Så vi ved ikke, hvad der sker, når man åbner igen, og det taler for, at man gør virkelig meget for at sikre, at efterspørgslen vender tilbage," siger han.

Lige nu er der nemlig ikke nogen, der bruger penge. Mange europæere sidder på deres hjemmearbejdspladser, eller er fyret fra deres job, så tiden er ikke til at købe køleskabe, blive klipppet eller investere i en ny bil.

Men når landene får bugt med coronaudbruddet, kan man i princippet vende tilbage til sådan, som tingene var før. Og det kan de enkelte stater understøtte.

"Politisk handler det i øjeblikket meget om at undgå, at virksomheder lukker, og at folk bliver fyret. Og om at sikre, at der er noget efterspørgsel i økonomien, når den på et tidspunkt kan åbne igen," siger Las Olsen.

Ekstraordinær krise

I lande som Danmark, Tyskland og Frankrig har man lanceret storstilede hjælpepakker for at holde hånden under økonomien, men det er sværere i lande som Italien, som i forvejen slæber rundt på en stor gæld.

"Der er en konsensus, som vokser dag for dag, om, at vi er nødt til at gå til en ekstraordinær krise med ekstraordinære værktøjer," siger Paolo Gentiloni, der er italiener og EU's budgetkommissær, til Financial Times.

Han arbejder for, at eurozonens medlemslande skal blive enige om nogle værktøjer, som kan hjælpe de lande, der ikke selv kan, til at kickstarte deres økonomier, når coronakrisen er ovre.

Den Europæiske Centralbank har allerede været i gang med at poste penge i økonomien. I sidste uge annoncerede den, at den vil købe obligationer op for 750 mia. euro, men det er grundlæggende ikke nok.

"ECB kan godt lave opkøbsprogrammer, men centralbanken siger, at det ikke er det mest effektive. Så den mener, at finanspolitikken skal sørge for at holde den samlede efterspørgsel i gang," siger Las Olsen.

Mulighed for coronaobligationer

Financial Times beskriver i artiklen, hvor Peolo Gentiloni er interviewet, tre forskellige muligheder for, at eurozone-landene kan lave en fælles redningsplan for dem, der måtte have behov for det.

Den ene er at åbne for brugen af den Europæiske Stabilitetsmekanisme (ESM), som er en pose penge, eurozonen satte af til at hjælpe nødlidende lande i kølvandet på finanskrisen.

ESM vil kunne bruges til garanterede lån til de lande, som skulle have brug for det. En anden mulighed er dog, at man laver en ny mekanisme inden for ESM, som stiller likviditet til rådighed for landene til særlige områder som for eksempel sundhedsvæsenet.

Endelig diskuterer man muligheden for at udstede såkaldte coronaobligationer, som er nogle fælles euroobligationer til brug under krisen. Groft sagt ville Italien så kunne låne penge til tyske priser for at få bugt med krisen.

Men eurozonen har stadig ikke fået løst de grundlæggende problemer, man også havde under finanskrisen i 2011. Tyskland og Italien er nemlig rigtig langt fra hinanden her.

Financial Times beskriver, at tyskerne stadig ikke er vilde med at skulle give italienerne en økonomisk håndsrækning - i hvert fald ikke uden, at der kommer nogle betingelser om, at landet skal have styr på sin enorme statsgæld, når man kommer om på den anden side af krisen.

Stort slagsmål

Dermed er der lagt op til et hårdt slagsmål, når eurozonens finansministre tirsdag aften skal holde videokonference og forsøge at blive enige om, hvordan man kan hjælpe lande, der er hårdt ramt økonomisk.

For danske virksomheder er det ikke uden betydning, hvordan mødet kommer til at gå.

"Halvdelen af Danmarks eksport går til euroområdet, så det er klart, at dansk økonomi er fuldstændig integreret i euroområdet. Det kommer aldrig til at gå rigtig godt i dansk økonomi, hvis ikke det går godt i eurozonen," siger Las Olsen.