PolicyWatch

Coronakrisen forventes at ramme Danmarks største eksportmarked hårdt

Eurozonen får et hårdt økonomisk slag af coronakrisen, vurderer flere økonomer. PolicyWatch giver dig et overblik over, hvordan det står til på de vigtigste markeder.

Foto: Carlo Hermann/AFP/Ritzau Scanpix

BRUXELLES

Eurozonen er samlet set Danmarks største eksportmarked, og lige nu trækker det op til regn på de økonomiske vejrudsigter. Om der bliver tale om hård regn eller decideret skybrud er dog for tidligt at sige endnu, vurderer de fleste økonomer.

PolicyWatch tegner her et billede af, hvilken form eurozonen er i, og hvordan tingene står til på Danmarks fem største eksportmarkeder i eurozonen.

I flere lande har coronavirussen ramt hårdt, og mange steder er lukket ned. Italien og Spanien er hårdest ramt, men også lande som Frankrig og Belgien har udstedt udgangsforbud, og økonomien er generelt på et lavt blus.

Ifølge Financial Times forventer Deutsche Banks økonomer, at eurozonens økonomi kommer til at skrumpe med 11,4 pct. i andet kvartal. Også hos Danske Bank regner man med, at økonomien kommer til at lide i eurozonen, fortæller Aila Mihr, der er analytiker med fokus på eurozonen, til PolicyWatch.

"Vi styrer imod en meget skarp nedtur her i første kvartal og formentlig en endnu større nedtur i andet kvartal, hvilket selvfølgelig skyldes, at en stor del af økonomien er lukket ned," siger hun.

Spørgsmålet er så, hvad der sker, når tandhjulene i eurozonens økonomi igen begynder at køre rundt. Bliver det med samme fart som før, eller er der røget noget momentum ud af økonomien? I Danske Bank ser man relativt positivt på fremtiden.

"Vi forventer et ret skarpt opsving i tredje kvartal, for det er her, vi forventer, at nedlukningstiltagene er blevet afsluttet, så forbrugerne blandt andet kan begynde at bruge penge igen," forklarer Aila Mihr.

Danske Bank tror primært på, at der bliver tale om en relativt kort økonomisk krise, fordi mange lande ligesom Danmark har pøset en stor mængde penge i at holde hånden under virksomheder og lønmodtagere for at begrænse den øgede arbejdsløshed.

Det scenarie baserer sig dog på, at de fleste lande så småt begynder at åbne igen i slutningen af april eller i starten af maj. Hvis krisen trækker længere ud, kan det blive sværere igen.

Det samme gælder, hvis arbejdsløsheden for alvor stiger, vurderer Aila Mihr.

"Hvis vi ser en betydelig stigning i arbejdsløsheden, skaber det en ond cirkel mellem arbejdsløshed, højere opsparingsandele og mindre forbrug. Men vi er relativt optimistiske i forhold til, at det ikke kommer til at ske," siger hun.

Der er dog også en tredje faktor, som man har set under tidligere epidemier. Hos det London-baserede medie Social Europe fortæller Simon Wren-Lewis, der er professor i økonomi ved Oxford Universitet, om resultaterne af et studie, han har foretaget.

Han har tidligere undersøgt de økonomiske konsekvenser af en influenzaepidemi.

"Den vigtigste lektie, jeg lærte fra dette studie var, at pandemien ikke kun behøver at blive et udbudschok. Den kan også blive et efterspørgselschok, som kan ramme specifikke sektorer meget hårdt," skriver han i sin analyse, hvor han dog understreger, at det ikke er sikkert, at de to sygdomme kommer til at få de samme konsekvenser.

Det skyldes, at en stor del af økonomien er såkaldt socialt forbrug, hvor folk går på restaurant, til fodboldkamp eller til frisøren. Det gør man ikke i forbindelse med en epidemi, og derfor falder det sociale forbrug hen over året.

Naturligt nok er det vigtigste for danske virksomheder, hvordan de største eksportmarkeder klarer sig. Tyskland er det land, Danmark har næstmest eksport til i hele verden og suverænt mest eksport til i eurozonen.

 

Tyskland

I Tyskland har introduktionen af tiltag mod coronavirussen været meget gradvis. Først den 22. marts fik hele landet udgangsforbud, efter der siden den 13. marts havde været begrænsede tiltag, som for eksempel lukning af skoler.

Udviklingen af coronavirus i Tyskland ser ifølge en oversigt fra Financial Times ud til at være ved at stabilisere sig.

Til gengæld ser det ikke for godt ud for økonomien. Ifølge Deutsche Banks estimater kommer økonomien til at skrumpe med 12,2 pct. i andet kvartal sammenlignet med første kvartal, og på årsbasis har Ifo Instituttet estimeret, at Tyskland kommer til at få skåret mellem 7 og 20 pct. af økonomiens størrelse - afhængigt af, hvor længe nedlukningen kommer til at vare.

"Tyskland var inde i en svag periode i forvejen, og bilindustrien, som er vigtig for tysk økonomi, er blevet ramt hårdt," sagde Nordeas cheføkonom, Helge Pedersen, til PolicyWatch i sidste uge.

Holland

Holland har været blandt de lande, som har indført færrest restriktioner i forbindelse med udbruddet af coronavirus. I modsætning til mange andre lande er der ikke noget udgangsforbud, men det er forbudt at mødes mere end tre personer ad gangen, hvis man ikke bor sammen.

Siden den 27. marts har restauranter, museer og sportsklubber været lukket, og regeringen annoncerede, at for eksempel supermarkeder skulle sikre, at deres kunder hele tiden holder sig mindst 1,5 meter fra hinanden.

Hollands centrale planlægningsbureau (CPB) har ifølge Financial Times offentliggjort nogle estimater for, hvordan økonomien bliver ramt.

Hvis restriktionerne kommer til at vare i tre måneder, forventer CPB, at økonomien bliver 1,2 pct. mindre. Varer det i stedet seks måneder, estimeres den at skrumpe med 5 pct. i år. Til næste år regner CPB dog med vækst i begge scenarier.

Frankrig

Frankrig har gået den stik modsatte retning end Holland, for landet indførte tidligt flere tiltag for at begrænse smitten af covid-19. Allerede midt i marts annoncerede regeringen en national nedlukning i hele landet, og indtil videre er den planlagt til at skulle vare frem til 15. april.

Det sætter sig også spor i økonomien. Ifølge Deutsche Banks estimater står BNP til at falde med 12,8 pct. i andet kvartal i forhold til første kvartal. For knap to uger siden estimerede Goldman Sachs ifølge Financial Times, at den franske økonomi samlet set vil blive 1,9 pct. mindre hele året sammenlignet med 2019.

Polen

Som det tyske medie Deutsche Welle kan berette, satte Polen relativt hårdt ind relativt hurtigt for at få stoppet virussen.

Polen har lagt op til en relativt stor hjælpepakke, der ifølge mediet svarer til 9,2 pct. af BNP, og hos Polens centralbank lyder estimatet, ifølge det engelsksprogede polske medie The First News, at økonomien kommer til at vokse med 2 pct. i år mod tidligere forventet 4 pct.

Italien

Italien er, som de fleste ved, et af de hårdest ramte lande i Europa. Landet har et højt antal smittede og et stort antal døde, og allerede i starten af marts kom dele af landet i karantæne.

Det blev senere udvidet til hele landet, hvor der nu er udgangsforbud og lukket ned for store dele af de økonomiske aktiviteter.

Deutsche Bank regner ifølge Financial Times med, at økonomien skrumper med 16,3 pct. i andet kvartal sammenlignet med første kvartal, og et relativt nyligt estimat fra Oxford Economics lyder på, at økonomien kommer til at skrumpe med 3 pct. i år, skriver New York Times.

Mere fra PolicyWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier