EU-lande er enige om fælles svar til Kina men ikke hvilket
Iført masker og pålagt social afstand var EU's udenrigsministre mandag samlet for første gang i flere måneder for at drøfte Kinas sikkerhedslov, der vil ændre livet for indbyggerne i Hongkong.
EU-landene har allerede fordømt Kinas sikkerhedslov, og de blev mandag enige om, at de vil stå sammen om en koordineret reaktion. Hvad denne reaktion præcis skal være, er de imidlertid endnu ikke enige om.
"Det kommer så hurtigt som muligt. Der er ingen tvivl om, at Danmark har arbejdet for en stærk og samlet EU-reaktion på det, som er foregået i Hongkong," siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S) efter mødet i Bruxelles.
Den kinesiske lov vil "helt sikkert få betydning for forholdet" mellem EU og Kina, forsikrer EU's udenrigschef, Josep Borrell.
Reaktionen fra EU vil være koordineret, og den vil bygge på både nationale tiltag og EU-tiltag. Flere af de tiltag, der er drøftet, er national kompetence.
"Nogle lande vil i de kommende dage måske allerede meddele egne tiltag som del af denne pakke og i overensstemmelse med vores drøftelse i dag," siger Borrell.
Han nævner forskellige forslag, som ministrene talte om. Herunder muligheden for at stoppe aftaler om udlevering af personer med Hongkong.
Efter mødet sagde den finske udenrigsminister, Pekka Haavisto, at Finland netop vil gøre det, da man frygter, at udleverede personer kan ende i Kina.
Frankrig og Tyskland har fremsat et forslag, der går på blandt andet at stoppe salg af våben og såkaldt dual use-teknologier. Det er apparater, som også kan bruges til eksempelvis overvågning og undertrykkelse.
Desuden ønsker man at tilbyde stipendier til studerende fra Hongkong.
Danmark støtter ifølge udenrigsministeren forslaget fra Frankrig og Tyskland. Centralt er det, understreger han, at EU står sammen.
"Vi udelukker ikke yderligere skridt. Det vigtige for mig er, at EU står samlet, og at vi ikke bare sender et klart signal, men at vi også er klar til at handle," siger Kofod.
Han siger, at Danmark allerede har implementeret denne linje.
Mange frygter, at Kinas sikkerhedslov for Hongkong vil undergrave den relative frihed, som befolkningen i den selvstyrende region blev lovet i 1997. Dengang blev regionen overdraget fra britisk til kinesisk styre.
Loven har chokeret EU-landene som mere voldsom end ventet. Kinesisk politi kan udføre opgaver i Hongkong, og dømmes man for separatistisk virksomhed, kan man blive retsforfulgt i Kina.
Desuden etablerer Kina et sikkerhedskontor i Hongkong.
Tidligere har Sverige talt for egentlige EU-sanktioner mod Kina. Men det stod svenskerne helt alene med blandt de 27 medlemslande.
Alligevel ser udenrigsminister Ann Linde det som et fremskridt, at EU nu vil gøre noget i samlet flok.
"Det er en forskel fra sidste gang, så der nu er større opbakning til at reagere på, hvad der sker i Hongkong," siger Linde til det svenske nyhedsbureau TT.
EU gør klar til mangesidet indgreb mod tech-giganter
