(Opdateret kl. 21.58 med beskrivelser af forslag til beskæring af nye programmer og klimabeskæring)

Forskning, overgangen til en CO2-neutral fremtid og sundhed er blandt taberne i et forslag til kompromis om EU's syvårsbudget og genopretningspulje, som landenes stats- og regeringschefer netop nu forhandler om i Bruxelles.

Et stort EU-program som forskningsprogrammet Horizon og særligt et nyt sundhedsprogram får kniven og bliver voldsomt reduceret i den samlede pakke, som er på over 13.000 milliarder kroner.

Omvendt står Danmark til at få en årlig EU-rabat på 322 millioner euro, hvis kompromiset kan vinde støtte fra alle EU-lande. Det svarer til 2,4 milliarder kroner, hvilket er markant mere end den nuværende rabat.

EU-præsident Charles Michel sendte mandag aften kompromisforslaget til EU-landene. Forhandlingerne blev genoptaget halv ti.

Stats- og regeringscheferne har ikke været samlet siden i tidligt i morges. I løbet af dagen har EU-præsidenten, som leder forhandlinger, været i dialog med landenes ledere for at søge et kompromis.

"Forslaget er frugten af omfattende fælles arbejde med alle stats- og regeringscheferne," siger Michel.

"Jeg er sikker på, at selv hvis det er svært, selv hvis det kræver yderligere arbejde, kan vi nå frem til en aftale," siger Michel.

Før topmødet havde Michel lagt op til, at tilskudsdelen i genopretningspuljen skulle være 500 milliarder euro, mens yderligere 250 milliarder euro skulle gives som lån med betingelser.

Den samlede sum for genopretningspuljen er fortsat 750 milliarder euro efter at have været forsøgt reduceret undervejs. Men fordelingen i det skriftlige forslag er helt anderledes, end før topmødet blev indledt.

390 milliarder euro skal gives som tilskud til de værst ramte regioner og sektorer, mens 360 milliarder euro skal gives som lån.

Dermed har sparelandene med blandt andet Danmark fået en indrømmelse her. Dog var deres udgangspunkt, at alle penge i puljen skulle gives som lån.

Forslaget fra Michel indeholder fortsat to hidtil ret omdiskuterede mekanismer, som enkelte eller flere lande har været imod.

Det drejer sig om kobling mellem udbetaling af EU-midler til efterlevelse af retsstatsprincipper, som Ungarns premierminister, Viktor Orbán, hidtil har truet med, ville udløse et veto fra ham.

Samtidig lægger forslaget op til, at beslutninger om udbetaling af midler fra genopretningspuljen skal have støtte fra et kvalificeret flertal.

Hollands premierminister, Mark Rutte, har krævet en sådan ordning efter stort politisk pres fra hjemlandet. Formålet, argumenterer han, er at sikre, at modtagerlandene faktisk får gennemført reformer, der gør dem mere robuste.

Der er ikke lavet en aftale endnu. Dermed er alt fortsat åbent i forhandlingerne.

Topmødet blev indledt fredag i sidste uge. Dermed kører mødet på fjerde dag, og hvis det fortsætter tirsdag, kan det blive det længste EU-topmøde til dato.