Brexit: Tusindvis af britiske lastbiler vil ikke være klar til nytår

Et realistisk worst case-scenarie for fragtsektoren er blevet lækket. I brevet fra brexitminister Michael Gove vurderes det at op mod 70 pct. af alle britiske lastbiler, som kører med varer til EU, ikke vil kunne komme ud af Storbritannien til nytår.
Det lækkede brev blev afsendt af brexitminister Michael Gove. | Foto: Justin Tallis/AFP / AFP
Det lækkede brev blev afsendt af brexitminister Michael Gove. | Foto: Justin Tallis/AFP / AFP
AF RITZAU FINANS

Op mod 70 pct. af alle britiske lastbiler, som kører med varer til EU, vil til nytår ikke være klar til at gennemgå de checks, som vil blive gennemført efter det endelige brexit.

Det advarer den britiske brexitminister, Michael Gove, om i et brev til fragtsektoren, skriver avisen The Telegraph.

I det lækkede brev anslås det som et "rimeligt worst case-bud", at 7000 lastbiler kan forvente todages ventetid ved havnen i Kent, og ved havnen i Dover vil halvdelen af 20.000 spåede lastbiler ikke leve op til kravene om at komme ind i EU.

"Den største potentielle årsag til forstyrrelser mellem Storbritannien og EU er virksomheder, som ikke er klar til de kontroller, EU indfører den 1. januar 2021," skriver Michael Gove i sit brev.

"Uanset udfaldet af forhandlingerne mellem Storbritanninn og EU vil virksomheder stå over for nye toldkontroller og -processer. Det er essentielt, at virksomheder agerer nu og gør sig klar til nye formalia."

EU-topmøde udskydes på grund af coronasmittet vagt

Ugen i EU: Topmøde og nyt liv til kapitalmarkedsunionen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også