Det bør overvejes, om ikke der på tværs af EU's medlemslande skal indføres forbud imod rutine-flaring – unødig afbrænding af overskudsgas i forbindelse med f.eks. offshore olie- og gasproduktion – samt venting; en metode, hvorved man kontrolleret frigiver f.eks. metan til atmosfæren.

Sådan lyder det i et oplæg til en ny strategi fra Kommissionen onsdag, der har til formål at reducere metan-udledningerne inden for EU.

Metan er den næststørste bidragsyder til klimaforandringer og en langt mere potent drivhusgas end kulstof.

Det er værd at bemærke, at Danmark snart er det eneste EU-land, der producerer olie. Mens den største producent, Norge, aldrig har været medlem af Unionen, er den næststørste, Storbritannien, som bekendt på vej ud af fællesskabet.

Det efterlader Danmark, der ikke har noget forbud imod rutine-flaring.

Den danske olieindustri har til gengæld en langt mere klimaskadelig relativ udledning fra flaring end vores norske naboer. Flaring udleder store mængder metan, som slipper direkte op i atmosfæren, når den overskydende gas brændes af.

I 2018 svinede olieproducenterne i Danmark 4,5 gange mere fra praksissen per tønde udvundet olie end i Norge, som EnergiWatch har afdækket.

Det skal kunne betale sig

I Norge har der siden 1990 været forbud imod rutine-flaring. Her er det således kun tilladt at flare, hvis det er absolut nødvendigt af sikkerhedshensyn. Desuden er flaringen pålagt afgifter, således at de norske selskaber har et økonomisk incitatement til at reducere afbrændingen.

Det er i hvert fald også vurderingen hos Eldar Sætre, der er topchef hos den norske oliekæmpe Equinor. Han har tidligere udtalt følgende om forskellen imellem de to skandinaviske lande i et interview med EnergiWatch:

"Det er vældig meget på grund af kulstofskatten i Norge, som gør, at det kan betale sig at investere for at fjerne flaring. Det kan svare sig at gøre det rent økonomisk."

Signe Munk, der er klima- og energiordfører hos regeringens støtteparti SF, har ad flere omgange slået fast, at hun vil kæmpe for, at den danske olieindustri bliver pålagt de samme flaring-regler som i Norge.

Observatorium på vej

Foruden at få gjort noget ved flaring og venting lægger Kommissionen op til, at der skal indføres nye krav til monitorering samt håmdtering af læk fra gasinfrastruktur.

I dag er det meget forskelligt, hvordan medlemslandene klarer den slags. Kommissionen vil derfor arbejde for at etablere et internationalt observatorium for metan-udledninger. Det skal ske i samarbejde med FN’s miljøprogram, Det Internationale Energiagentur og koalitionen for klima og ren luft.

Det er første gang siden 1996, at Kommissionen fremlægger en ny metan-strategi. Den fokuserer både på energi-, landbrugs- og genbrugsområdet.

Men det er især førstnævnte, der kan noget umiddelbart. Det vurderer Kadri Simson, der er kommissær for energi.

"Energiområdet er det, hvor udledningerne hurtigst kan nedbringes til de laveste omkostninger," siger han i en pressemeddelelse fra Kommissionen.

"Europa vil vise vejen, men vi kan ikke gøre det alene. Vi er nødt til at samarbejde med vores internationale partnere for at adressere metan-udledningerne fra en energi, vi importerer," føjer han til.

EnergiWatch afventer et svar fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet på, hvorledes ministeren forholder sig til Kommissionens strategi.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie EnergiWatch)

Danmarks olieproduktion udleder langt mere CO2 end det globale gennemsnit

Klimarådet vil have olieselskaber til at betale CO2-afgift 

Klimarådet vil stoppe det danske olieeventyr 

Minister er i vildrede om nordsøoliens klimaaftryk