Før lukketid: EU-chefer drøfter brexit med Merkel og Macron

EU's kommissionsformand holder videomøde mandag med den britiske permierminister.
Foto: POOL/REUTERS/Ritzau Scanpix
Foto: POOL/REUTERS/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

EU-ledere har mandag holdt et videomøde med Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Mødet handlede om brexit-forhandlingerne, der nu er tæt på at blive afsluttet, oplyser en embedsmand i Bruxelles. De andre deltagere var EU's præsident, Charles Michel, og EU-Kommissionen formand, Ursula von der Leyen.

De talte om dagsordenen for EU-topmødet senere på ugen, hvor brexit bliver det formentlig vigtigste punkt. Von der Leyen indledte mandag klokken 17 et videomøde med den britiske premierminister, Boris Johnson.

Ifølge avisen The Guardian siger EU's brexit-forhandler, Michel Barnier, at onsdag er allersidste mulighed for at indgå en handelsaftale mellem EU og Storbritannien,

Er der ingen aftale, vil der komme et brutalt brud mellem EU og Storbritannien ved nytår.

Storbritannien trådte 31. januar ud af EU. Men briterne har som led i en overgangsordning, der udløber 31. december, haft fortsat adgang til EU's indre marked.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også