Federal Reserve opfordrer - igen - til at nedtrappe stimulus

James Bullard sender igen en opfordring om, at Federal Reserve går i gang med at lægge en plan for at udfase støtteopkøbene af obligationer.
James Bullard, chef for Federal Reserve i St. Louis | Foto: Edgar Su/Reuters/Ritzau Scanpix
James Bullard, chef for Federal Reserve i St. Louis | Foto: Edgar Su/Reuters/Ritzau Scanpix
Af Ritzau/Finans

James Bullard, der er chef for Federal Reserve i St. Louis, opfordrer igen til, at centralbanken går i gang med at planlægge, hvordan støtteopkøbene af obligationer i forbindelse med coronapandemien, skal udfases.

Torsdag lyder det fra Fed-chefen, at den amerikanske centralbank har nået sine mål i forhold til at sikre "betydelige fremskridt" med hensyn til både inflation og beskæftigelse.

"Jeg tror, vi er i en situation, hvor vi kan begynde at "taper"," siger James Bullard til Bloomberg Television og fortsætter:

"Vi ønsker ikke at ødelægge markedet - men jeg synes, at det er på tide at afslutte disse nødforanstaltninger."

Cheferne i de forskellige afdelinger af Federal Reserve overvejer, hvor hurtigt de skal trimme monetær politisk støtte til økonomien i takt med genåbningen fra pandeminedlukningerne.

Inflationen er steget kraftigt, men centralbanken har alligevel argumenteret for tålmodighed.

Federal Reserves topchef, Jerome Powell, sagde onsdag, at den amerikanske økonomiske genopretning stadig har ikke er stærk nok til at begynde at reducere de 120 mia. dollar månedlige opkøb af obligationer.

EU forventer økonomisk genopretning fra corona sidst på året

ECB-chef: Risiko for alvorlig økonomisk nedtur er reduceret 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også